Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Sagen er sambehandlet med colo/2024/1/lafal, colo/2024/2/lafal og colo/2024/4/lafal. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er kristen fra [by A], Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter guerillagruppen ELN (Ejército de Liberación Nacional) som følge af ansøgerens [familiemedlem J] og [familiemedlem J] konflikt med gruppen. Hun har til støtte herfor nærmere henvist til, at hun og hendes datter flere gange har været til stede på ansøgerens [familiemedlem J] og [familiemedlem J´s] [ejendom], når ELN kom for at opkræve penge, som de afpressede hendes [familiemedlem J] og [familiemedlem J] til at betale. Hendes [familiemedlem J] og [familiemedlem J] måtte til sidst flygte fra [ejendommen] af frygt for at blive dræbt af guerillagruppen, hvorefter samme personer fra gruppen opsøgte hende og hendes datter på deres bopæl, hvor de forsøgte at bortføre hendes datter. Sammen med sin datter flygtede hun til [land B], hvor hun nogle måneder senere modtog en trussel i form af en lydbesked fra den gruppe, som havde efterstræbt hendes [familiemedlem J] og [familiemedlem J]. Der var tale om en trussel, som havde sammenhæng med hendes [familiemedlem J] og [familiemedlem J´s] forhold, hvilket medførte, at hun sammen med sin datter måtte flygte fra [land B]. Ansøgerens ansøgning om asyl har været behandlet sammen med hendes [familiemedlem J´s] og [familiemedlem J´s] sager, hvor Flygtningenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag på asyl til hendes [familiemedlem J] og [familiemedlem J]. Flygtningenævnet har i den forbindelse afvist hendes [familiemedlem J] og [familiemedlem J] asylmotiv, herunder at de skulle være efterstræbt af guerillagruppen ELN. Det kan ikke afvises, at der efter ansøgerens [familiemedlem J´s] og [familiemedlem J´s] flugt fra [ejendommen], som blev overtaget af guerillagruppen, har været en episode, hvor medlemmer af en guerillagruppe har indfundet sig på ansøgerens bopæl, og herunder forsøgt at bortføre ansøgerens datter. Det er imidlertid ikke sandsynliggjort, at dette har nogen sammenhæng med ansøgerens [familiemedlem J´s] og [familiemedlem J´s] forhold. Det forekommer ganske usandsynligt, at den pågældende guerillagruppe, som havde overtaget ansøgerens [familiemedlem J´s] og [familiemedlem J´s] [ejendom], skulle sende en trussel til ansøgeren og hendes datter, som på det pågældende tidspunkt havde opholdt sig i [land B] i omkring [8-11] måneder. For det første har Flygtningenævnet afvist ansøgerens [familiemedlem J´s] og [familiemedlem J´s] asylmotiv, herunder at de skulle have en asylbegrundende konflikt med guerillagruppen, hvortil kommer, at øvrige medlemmer af ansøgerens familie og hendes [familiemedlem J´s] familie, som fortsat opholder sig i Colombia, ikke er blevet opsøgt eller har modtaget trusler fra gruppen. Den talebesked, som ansøgeren og hendes datter har modtaget, må på den baggrund anses for at være konstrueret til lejligheden. Efter en samlet vurdering af disse forhold afviser Flygtningenævnet i det hele ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Det er Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Colombia ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Colo/2024/3/lafal
