Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Sagen er sambehandlet med colo/2024/1/lafal, colo/2024/3/lafal og colo/2024/4/lafal. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er katolik fra [by A], Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter guerillagruppen ELN (Ejército de Liberación Nacional), som kom på hendes og hendes ægtefælles [ejendom] for at kræve penge. Da gruppen kom på [ejendommen] sidste gang, krævede de at få udleveret [ejendele], hvilket ansøgeren modsatte sig. Hun truede med at søge hjælp hos militæret, hvilket medførte, at gruppen vendte tilbage om natten for at overtage [ejendommen]. Hun og hendes ægtefælle flygtede fra [ejendommen] for at undgå at blive dræbt, og søgte tilflugt hos en bekendt, indtil de kunne udrejse af landet. Hun har videre henvist til, at de personer, som hjalp dem med at flygte, efterfølgende er blevet dræbt af guerillagruppen, fordi de havde hjulpet hende og hendes ægtefælle. En veninde, som hun fik til at hente sin hund på [ejendommen], efter at [ejendommen] var blevet overtaget af guerillagruppen, er i den forbindelse også blevet dræbt af gruppen. Hendes [familiemedlem A] og [familiemedlem B], som hjalp med arbejdet på [ejendommen], er også efterfølgende blevet opsøgt af guerillagruppen, som forsøgte at bortføre [familiemedlem B] fra hendes hjem. Endelig har ansøgeren henvist til, at flere af hendes andre familiemedlemmer er blevet dræbt af guerillaen. Hendes [familiemedlem F] blev således slået ihjel i [slut 1980´erne] af FARC, hvor familien efterfølgende modtog trusler fra gruppen. Hendes ene [familiemedlem G] havde en konflikt med en guerillagruppe, hvorfor han flygtede til [land B], hvor han blev slået ihjel. Hendes anden [familiemedlem H] blev slået ihjel ved det hus, hvor ansøgerens [familiemedlem F] havde boet. Hertil kommer, at hendes [familiemedlem A] og [familiemedlem B], som flygtede til [land C] som følge af hændelsen vedrørende forsøget på at bortføre hendes [familiemedlem B], er blevet truet, mens de boede i [land C], hvorfor de endnu engang måtte flygte. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med ELN. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret forskelligt om centrale dele af hendes og hendes ægtefælles asylmotiv. Det fremgår således, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2022 har oplyst, at ELN opsøgte dem på [ejendommen] 6-7 gange, mens hun til asylsamtalen [i sommeren] 2023 oplyste, at de blev opsøgt 3 gange, hvilket hun umiddelbart efter korrigerede til 4 gange. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret forskelligt om, hvornår de begyndte at betale penge til ELN. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i sommeren] 2023 oplyst, at hun ikke modsatte sig guerillagruppens krav om betaling under den første opsøgning, hvor hun gav dem penge. Hendes ægtefælle har derimod til sin asylsamtale [i sommeren] 2023 oplyst, at ansøgeren ved denne første opsøgning på [ejendommen] afviste gruppens krav om betaling. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at hendes ægtefælle må have forvekslet forløbet under den første opsøgning med, hvad der skete den sidste gang, hvor de blev opsøgt af gruppen. Det fremgår således af hendes ægtefælles asylsamtale, at han direkte blev bedt om at fortælle om den første opsøgning, og at det først var efter, at han var blevet orienteret om uoverensstemmelsen mellem hans og ansøgerens oplysninger, at han forklarede, at den opsøgning, som han fortalte om, ikke var den første opsøgning. Han har i den forbindelse oplyst, at ELN tidligere havde været på [ejendommen], og at de samlet set er blevet opsøgt omkring 4-6 gange. Det forekommer efter flertallets opfattelse at være utroværdigt, at ansøgeren og hendes ægtefælle ikke kan huske, hvor mange gange de er blevet opsøgt på [ejendommen], og at de har forklaret vidt forskelligt herom. Flertallet har også lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2022 samt asylsamtalen [i sommeren] 2023 har oplyst, at hun og ægtefællen, efter at være flygtet ud af huset, løb hjem til deres nabo, […], som kørte dem til [by B] på sin knallert eller motorcykel. Ansøgerens ægtefælle har derimod til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2022 oplyst, at de efter at være flygtet ud af huset løb til busterminalen i [by B]. Han har herefter til sin asylsamtale [i sommeren] 2023 forklaret, at han og ansøgeren under flugten løb ned på landevejen, hvor de mødte [deres nabo], som havde hørt skuddene i forbindelse med, at guerillagruppen trængte ind på [ejendommen]. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgerens og hendes ægtefælles forklaringer adskiller sig væsentligt fra hinanden, og at ansøgerens asylmotiv fremstår som konstrueret til lejligheden. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at hendes ægtefælles [familiemedlem A] og [familiemedlem B] efterfølgende er blevet opsøgt i deres hjem af den samme gruppe, som kom på [ejendommen], og at gruppen i den forbindelse forsøgte at bortføre ægtefællens [familiemedlem B]. Ansøgeren har videre forklaret udbyggende ved at henvise til, at en anden guerillagruppe flere måneder efter episoden på [ejendommen] skulle have truet hende i forbindelse med, at gruppen skulle have afleveret et trusselbrev hos ansøgerens ægtefælles [familiemedlem C]. Der er tale om et brev, som først er fremkommet efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl, og som fremstår som konstrueret til lejligheden. Endelig forekommer det usandsynligt, at ansøgerens [familiemedlem D], som ansøgeren ikke længere har kontakt til, skulle have sendt en optagelse fra et overvågningskamera i en butik til ansøgerens [familiemedlem E] i [land A], som angiveligt viser en person, der var sammen med [familiemedlem D´s] søn, blive dræbt af skud, og at dette i øvrigt skulle have nogen sammenhæng med ansøgerens forhold. På baggrund af denne samlede vurdering af ansøgerens generelle troværdighed afviser Flygtningenævnets flertal i det hele ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Det er Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Colombia ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Colo/2024/2/lafal
