Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Privatretlig forhold
Nationalitet
Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ateist fra [by A] i Hviderusland. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter personer tilknyttet[mafiaen], som vil udsætte ham for vold, fordi han har haft uoverensstemmelser med dem under sit ophold i[land]. Han har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i den periode, hvor han boede i[land], blev uvenner med nogle ukrainere, da de fandt ud af, at han ikke var ukrainer. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter præsidenten i Hviderusland, som efter hans oplysninger arbejder sammen med[mafiaen]. Endvidere vil myndighederne i Hviderusland tvinge ham til at arbejde. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hans far er af russisk afstamning, og at han derfor som følge af sit ophav og tilhørsforhold til et russisk mindretal i Hviderusland vil være udsat for forfølgelse. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Hviderusland, fordi han er [orientering inden for LGBT+-miljøet], og derfor udsat for forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer til grund, idet han har forklaret forskelligt om væsentlige dele af sine asylmotiver. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse lægger også Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvilke konflikter han har haft i Hviderusland, herunder forklaret forskelligt om årsagen til, at han søgte om asyl. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren] 2020 oplyst, at han frygtede ukendte personer i Hviderusland, fordi han er [orientering inden for LGBT+-miljøet]. Han har derimod til asylsamtalen [i vinteren] 2022 oplyst, at han frygtede forfølgelse i Hviderusland af[mafiaen], som han af forskellige ikke nærmere oplyste årsager havde uoverensstemmelser med. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor og hvor mange gange han er blevet overfaldet af personer med tilknytning til [mafiaen]. Han har således under sin oplysnings- og motivsamtale oplyst, at han er blevet overfaldet to gange i Hviderusland, men under asylsamtalen derimod forklaret, at han er blevet overfaldet i[land]. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret om dette overfald i[land], men samtidig forklaret, at han ikke har været overfaldet i Hviderusland, og tillige udbyggende forklaret, at han i 2019 blev udsat for et overfald i [by B]. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om en konflikt med [mafiaen]ikke er troværdig, hvorfor forklaringen ikke kan lægges til grund. Heller ikke ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han i Hviderusland vil være udsat for forfølgelse som følge af hans russiske oprindelse, kan lægges til grund, da der er tale om en udbyggende forklaring, som han ikke tidligere har oplyst om som begrundelse for et asylmotiv. Det samme gælder ansøgerens forklaring om, at han er [orientering inden for LGBT+-miljøet], idet han har forklaret forskelligt om, hvorvidt han har oplevet problemer på grund af sin seksualitet. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren] 2020 forklaret, at han blev overfaldet i Hviderusland som følge af sin seksualitet, mens han til sin asylsamtale [i vinteren] 2022ikke har nævnt noget om sin [orientering inden for LGBT+-miljøet] som asylmotiv før han under samtalen blev foreholdt sin oplysning herom fra samtalen [i vinteren] 2020. Som også anført i Udlændingestyrelsens afgørelse forekommer ansøgerens opfattelse af at være [orientering inden for LGBT+-miljøet] i øvrigt ganske ureflekteret henset til hans forklaring om, at han hverken er tiltrukket af kvinder eller mænd. På denne baggrund findes ansøgerens forklaring om [hans seksualitet] som asylmotiv efter Flygtningenævnets vurdering at være konstrueret til lejligheden. Det forhold, at ansøgeren ikke finder at kunne vende tilbage til Hviderusland, fordi myndighederne vil tvinge ham til at arbejde, er ikke omfattet af forfølgelsesbegrebet i udlændingelovens § 7. Ansøgeren kan på denne baggrund ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2022/1/SCH.
