Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk belaruser og kristen fra [hjemby], Belarus. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, fordi de vil have hans [familiemedlems] lejlighed. Han har til støtte herfor oplyst, at hans [familiemedlem] døde i [måned i sommeren] 2019, og at ansøgeren derefter arvede [familiemedlemmets] lejlighed i [ansøgerens hjemby]. I slutningen af [måned i efteråret] 2019 modtog han et opkald fra en person ved navn [A], der introducerede sig selv som ejendomsmægler. Han ville gerne mødes med ansøgeren og tale om hans [familiemedlems] lejlighed. Ansøgeren mødtes med [A] og en anden mand i [ansøgerens hjemby], hvor de fortalte ansøgeren, at de havde været i gang med at købe ansøgerens [familiemedlems] lejlighed, og at de allerede har lavet en stor udbetaling til [familiemedlemmet]. De tilbød resten af det aftalte beløb til ansøgeren, hvilket ansøgeren afslog. Efterfølgende modtog ansøgeren flere opkald fra [A], der omkring [måned i efteråret] 2019 truede ansøgeren med, at ansøgeren kunne forsvinde. Den [dato i vinteren 2019/2020] brændte ansøgerens bil og hus ned. Da ansøgeren forlod stedet efter branden, blev han ringet op af [A], der igen truede ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Belarus den [dagen efter dato i vinteren 2019/2020]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring er divergerende og usandsynlig på væsentlige punkter. Ansøgeren har som påpeget af Udlændingestyrelsen bl.a. forklaret divergerende om hvorvidt ansøgerens [familiemedlem] havde fortalt ham om, at [familiemedlemmet] var blevet kontaktet angående sin lejlighed. I asylskemaet har ansøgeren således oplyst, at hans [familiemedlem] havde fortalt om et besøg af nogle ejendomsmæglere, som havde tilbudt at købe lejligheden, mens han under asylsamtalen har forklaret, at hans [familiemedlem] aldrig har nævnt, at nogen personer havde tilbudt at købe lejligheden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår efter hans [familiemedlems] dødsfald, han blev kontaktet af [A]. Han har således i asylskemaet oplyst, at han en uge efter dødsfaldet blev ringet op af [A], som bad ham mødes med ham, mens ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han blev ringet op af [A] omkring en måned efter dødsfaldet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om de beløb, som [A] oplyste, at han havde betalt og ville betale for ansøgerens [familiemedlems] lejlighed. Ansøgeren har således under asylsamtalen forklaret, at [A] havde betalt 35.000 dollars til ansøgerens [familiemedlem], og at han ville betale ansøgeren yderligere 10.000 – 12.000 dollars til ansøgeren for lejligheden. Under samtalen i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at [A] havde betalt 10.000 – 12.000 til ansøgerens [familiemedlem], og at han ville betale 35.000 til ansøgeren. Ansøgeren har forklaret divergerende om branden i hans hus. Under asylsamtalen har han forklaret, at han gik ind i sit brændende hus og kom gennem køkkenet og op på første sal for at hente nogle ting, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han på grund af branden ikke kunne komme længere ind i huset end til entréen. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at han ikke vidste, hvor hans hus og bil var forsikret, og at han ikke har undersøgt, om han kunne få udbetalt en forsikringssum for sit hus og sin [bil], forekommer usandsynlig. Disse forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevende til Belarus risikere forfølgelse eller behandling i strid med udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2021/1/DH
