Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [provins A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller udsat for overgreb af Taliban på grund af sin families jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at før Talibans magtovertagelse lånte ansøgerens far ansøgerens [familiemedlem] penge, og da ansøgerens far bad om at få dem tilbage, nægtede ansøgerens [familiemedlem], men indvilligede i, at ansøgerens far i bytte fik et stykke jord. Ansøgerens storebror og [nære familiemedlem] tog ud til landstykket for at begynde at dyrke det, og efter et stykke tid dukkede tre personer op, som mente, at det var deres stykke jord. Der opstod tumult, og ansøgerens [nære familiemedlem] blev skudt og slået ihjel. Den ene af de tre mænd blev anholdt og dømt for drabet på ansøgerens [nære familiemedlem]. Ansøgerens familie har derfor et direkte mellemværende med [A], som blev idømt [antal] års fængsel for drabet på ansøgerens [nære familiemedlem], men som, efter Talibans magtovertagelse blev løsladt og udnævnt til [stilling] for [provins A]. [A] er i dag et magtfuld Taliban medlem. Med samme begrundelse, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2023 kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban til grund, da forklaringen har været divergerende, usammenhængende og ikke overbevisende på flere centrale punkter. Klagerens forklaring har således været divergerende omkring, hvorvidt klageren var hjemme, da klagerens storebror kom med klagerens [nære familiemedlems] lig, om hvor mange personer fra Taliban, der var til stede ved deres første og anden opsøgning af familiens hus, og om hvordan klageren fik Taliban til at køre ham på hospitalet. Klagerens forklaring har været usammenhængende omkring, hvorvidt han genkendte to af de personer fra Taliban, som opsøgte klagerens hus og ikke overbevisende omkring, at Taliban skulle vælge at køre klagerens på hospitalet og placeret ham på en enestue uden overvågning, hvorfra klageren kunne flygte. Det af advokaten anførte, herunder det fremlagte skøde og de fremlagte fotos, kan ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2024/8/kdo
