Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bliver slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han under sit ophold i Afghanistan fra 2020 til [foråret] 2021 indberettede medlemmer af Taliban til de daværende afghanske myndigheder, idet ansøgeren overværede mistænkelige aktiviteter fra [bygning]. Som følge af indberetningen blev [antal] medlemmer af Taliban slået ihjel af politiet, og andre blev anholdt, herunder ansøgerens [familiemedlem A], som ansøgeren formoder er medlem af Taliban. Ansøgeren rejste herefter tilbage til Danmark. Efter Talibans magtovertagelse udrejste ansøgeren på ny til Afghanistan i 2022. Ansøgeren har endvidere oplyst, at [familiemedlem A] i den forbindelse fortalte ham, at han som følge af indberetningen nu fremgår af Talibans dødsliste. [Familiemedlem A] sagde også til ansøgeren, at han aldrig skulle vise sig igen i Afghanistan. Ansøgeren udrejste på den baggrund af Afghanistan. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har endeligt under mødet i Flygtningenævnet henvist til vestliggørelse som sur place asylmotiv. Ansøgeren har allerede opholdstilladelse efter [bestemmelse i udlændingeloven], og har nu ansøgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at ansøgeren i [foråret] 2021 uden nærmere undersøgelse og på et så spinkelt grundlag som forklaret af ham skulle have angivet [sit familiemedlem] til politiet, hvilket ved politiets ankomst medførte, at [antal] personer blev skuddræbt af politiet og [antal] personer – [herunder familiemedlem A] – blev tilbageholdt. Ansøgeren har derudover ikke sandsynliggjort, at han var i Afghanistan i perioden [2021] til [2022], hvor [familiemedlem A] angiveligt i [2022] konfronterede ansøgeren med ansøgerens anmeldelse af ham til politiet, hvorefter ansøgeren blev slået og truet med, at ansøgeren var på Talibans dødsliste som følge heraf. Ansøgeren har samtidigt forklaret, at han både indrejste og udrejste legalt i Afghanistan ved denne rejse, og at hans pas blev undersøgt den ene gang i 30 – 40 minutter. Dertil blev ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet foreholdt, at det fremgår af oplysningerne fra Skat, at han i Danmark i [perioden omkring 2021-2022, hvor ansøgeren har forklaret, at han ikke var i Danmark, alligevel havde en indkomst]. Ansøgeren fastholdt under mødet i Flygtningenævnet, at han havde været i Afghanistan trods oplysningerne fra Skat om, at han havde arbejdet i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens generelle troværdighed som følge heraf er svækket i betydelig grad. De af ansøgeren fremlagte trusler på mødet i Flygtningenævnet i form af afghanske dokumenter, angiveligt stemplet og underskrevet af de lokale myndigheder, og [socialt medie]-beskeder kan af samme grund ikke føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har asylbegrundende konflikter med Taliban eller andre i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker herunder, at det fremgår af Landinfos temanotat om Afghanistan vedrørende tazkera, pass og andre ID-dokumenter, dateret 28. juni 2023, at det er relativt nemt at forfalske dokumenter i Afghanistan. Truslerne, som angiveligt er fremsendt via [socialt medie], fremstår som afsendt af en falsk profil. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har asylbegrundende konflikter i Afghanistan omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Med hensyn til ansøgerens sur place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and ex-pressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Vedrørende ansøgerens vestliggørelse bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren fremstår helt uprofileret og upåfaldende, og han tilhører som etnisk pashtun flertalsbefolkningen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren indrejste i Danmark i [efteråret] 2014, da han var [16-18 år]. Han blev i Danmark familiesammenført til sin afghanske familie bestående af forældre og [antal] søskende, hvorfor han ikke er uden forudsætninger for at kunne begå sig i Afghanistan. Han kan således tale sproget og har efter sin egen forklaring i de seneste år haft flere rejser til Afghanistan, hvor han har opholdt sig i længere perioder. Hertil kommer i særdeleshed, at han [i foråret] 2019 blev gift med en afghansk kvinde, der bor Afghanistan med deres søn på [0-3 år]. Ansøgeren findes således at have en stærk tilknytning til Afghanistan. Den omstændighed, at ansøgeren kom til Danmark som [16-18 årig] i 2014 og har bestået 9. klasse, har været på [uddannelsesophold] i seks måneder og har arbejde som [arbejde A] og [arbejde B] indebærer ikke, sammenholdt med de øvrige foreliggende oplysninger, en sådan grad af vestliggørelse, at dette kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. På denne baggrund og henset til at ansøgeren efter sin egen forklaring har kunnet rejse og i perioder opholde sig i Afghanistan uden problemer, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at den omstændighed, at han har boet i Danmark i en årrække, vil give ham asylbegrundende konflikter ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker endeligt, at efter de foreliggende baggrundsoplysninger er de generelle forhold i Afghanistan ikke af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb eller i øvrigt omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2024/7/LNK
