Nævnet meddelte i marts 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim fra landsbyen [A] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet de mistænker ham for at have angivet dem til [en regeringsenhed] inden Talibans magtovertagelse. Han har til støtte herfor oplyst, at han i tre til fire år arbejdede som taxachauffør i landsbyen, [B], i […]-provinsen. I 2019 skulle han køre kunder til og fra et bryllup i hans landsby. Til brylluppet deltog også Taliban-medlemmer, som blev anholdt af [regeringsenheden]. Gæster ved festen videregav ansøgerens og hans [familiemedlem A’s] navn som taxachauffører, der kørte folk frem og tilbage, og de blev derfor mistænkt for at have fortalt de afghanske myndigheder om Taliban-medlemmernes tilstedeværelse ved festen. To dage efter festen blev ansøgerens [familiemedlem A] slået ihjel af Taliban. Ansøgerens far blev orienteret om dødsfaldet dagen efter, og samme dag flygtede ansøgeren til Kabul. Næste dag blev ansøgerens far på bopælen opsøgt af Taliban, som spurgte efter ansøgeren. De slog ansøgerens far, da han ikke fortalte, hvor ansøgeren var. Ansøgerens familie flygtede til Kabul 20 dage efter ansøgeren. I Kabul holdt ansøgeren og hans far sig skjult i tre måneder, hvorefter ansøgeren og hans far begyndte at arbejde. Seks til syv måneder efter de var begyndt at arbejde, blev opsøgte formentlig Taliban arbejdspladsen, mens de ikke var tilstede. Ingen af dem vendte tilbage til arbejdspladsen, idet hans far dog arbejdede telefonisk hjemmefra. Herefter og frem til udrejsen i [måned i sommeren] 2021 opholdt ansøgeren sig hos [familiemedlem B] i Kabul. [Familiemedlem C] har fortalt ansøgerens far, at Taliban-medlemmer spørger efter ansøgerens far i landsbyen. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal lægger herved vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har fremtrådt troværdigt og har svaret umiddelbart på de stillede spørgsmål, ligesom flertallet lægger vægt på, at ansøgeren i alle samtalerne i Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet i alt væsentligt har forklaret konsistent om sit asylmotiv. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere vægt på, at de af ansøgeren fremlagte fotos og dokumenter støtter ansøgerens forklaring. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at der ikke kan tillægges de få og til dels mindre divergenser i ansøgerens forklaringer afgørende betydning, ligesom flertallet finder, at divergenserne i et vist omfang kan tilskrives misforståelser og tolkning. Flygtningenævnets flertal lægger herefter til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med Taliban, der skyldes, at Taliban mistænker ansøgeren for at have angivet taliban-medlemmer til myndighederne, hvilket førte til anholdelse af disse. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at ansøgerens [familiemedlem A], som Taliban mistænkte for sammen ansøgeren at have angivet taliban-medlemmer til myndighederne, er blevet dræbt, og at det må formodes, at det var Taliban, der stod bag drabet. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/5/DH
