Nævnet omgjorde i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2013. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra [provins A], Afghanistan. Klageren har ikke i Afghanistan været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret 2013] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede, at han ville blive slået ihjel af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv henviste klageren til, at hans [familiemedlem A] arbejdede som [stillingsbetegnelse] for amerikanerne på en base i [provins A] – firmaet blev kaldt [firmanavn A]. På et ukendt tidspunkt [omkring 2010-2015] fandt klageren et trusselbrev uden for familiens bopæl. I trusselbrevet blev klageren og hans [familiemedlem A] truet på livet af Taliban og kaldt for spioner, fordi Taliban var af den opfattelse, at både klageren og hans [familiemedlem A] arbejdede for amerikanerne [firmanavn A]. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klagerens opholdstilladelse er opnået ved svig. Flygtningenævnet har [i efteråret] 2023 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret 2019]. Flygtningenævnet har [i efteråret] 2023 besluttet at genoptage sagen af egen drift, henset til de ændrede forhold i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil frygte forfølgelse, da han ikke vil kunne genoptage livet i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Klagerens har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han gennem sine [10-15 år] i Danmark har opbygget en vestlig livsstil og livsanskuelse, som vil påkalde sig Talibans opmærksomhed. Klageren har subsidiært anført, at han bør meddeles opholdstilladelse som konsekvens af, at hans [familiemedlem B] [i foråret] 2024 er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor henvist navnlig til, at han og hans [familiemedlem B] har et familieliv, som er anerkendt af udlændingemyndighederne, og at der på grund af hans [familiemedlem Bs] helbredsituation består et betydeligt afhængighedsforhold mellem ham og hans [familiemedlem B]. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Flygtningenævnet har anført i afgørelsen [fra efteråret] 2020, at den tidligere meddelte opholdstilladelse ikke kan forlænges. Det er herefter i første række spørgsmålet, om der er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse i Danmark på selvstændigt grundlag under henvisning til hans egne forhold (vestliggørelse). Forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet:”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries.… The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc.…”. Flygtningenævnet bemærker, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse således er, om den pågældende efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at pågældende vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnets flertal bemærker, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2013 som uledsaget mindreårig, da han var [12-15 år]. Klageren har haft en betydelig del af sin skolegang i form af sprogskole og [udskoling] samt ungdom i Danmark, hvor han må anses at have levet et ungdomsliv på danske præmisser. Klageren har taget en uddannelse som [sundhedspersonale], og han har også arbejdet som sådan. Klageren har været aktiv med forskelligt frivilligt, ulønnet foreningsarbejde, herunder i en politisk ungdomsorganisation, og han er fortsat aktiv som frivillig leder i idrætsregi. Klageren taler flydende dansk, og nævnsmødet er således gennemført på dansk. Klageren har på nævnsmødet reflekteret og overbevisende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand. Klagerens eneste slægtninge/netværk i Afghanistan er efter det oplyste to [familiemedlemmer C og D], som ikke kan anses at være i stand til at hjælpe klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan. Klageren taler dari. Herefter, efter klagerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste finder Flygtningenævnets flertal, at klageren har tilegnet sig en vestlig livsstil, at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at klageren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2019, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Afgh/2024/11/sesc
