Nævnet omgjorde i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er [etnicitet] og muslim fra Syrien. Klageren er født i [by A], hvor han boede de første otte måneder af sit liv. Klageren flyttede herefter til [by B], Syrien, hvor han boede indtil 2012. Klageren flyttede dernæst til [by C], Syrien, hvor han boede i perioden fra 2012 til 2014. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men klageren har deltaget i demonstrationer og delt regimekritisk indhold på de sociale medier. Klagerens advokat har til støtte for, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, fordi klageren har forladt sin stilling som offentligt ansat i Syrien, har udført regimekritiske aktiviteter i form af deltagelse i demonstrationer og har delt regimekritisk indhold på de sociale medier samt henvist til, at klagerens [antal] sønner enten har unddraget sig militærtjeneste eller påtænker at gøre det, når de kommer i den militærpligtige alder. Advokaten har til støtte herfor henvist til Flygtningenævnets praksis vedrørende offentligt ansatte fra Syrien, og advokaten har i forlængelse heraf gjort gældende, at alene det forhold, at klageren har forladt sin stilling som offentligt ansat i Syrien er tilstrækkeligt til, at klageren omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 1. Af Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2022/2023] fremgår blandt andet: ”Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren forud for sin udrejse af Syrien i 2014 har været offentligt ansat i en længere årrække som [stillingsbetegnelse] ved [domstolene] i [by D]. Han udrejste legalt af Syrien og fik i den forbindelse et udrejsestempel i sit pas af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at klageren har forklaret udbyggede om forholdene i forbindelse med udrejsen, herunder at han måtte betale bestikkelse, og at han kort efter udrejsen blev bekendt med, at han var eftersøgt. Sådanne oplysninger fremgår ikke af akterne i klagerens oprindelige sag, hvor det blandt andet er anført, at klageren ikke havde problemer i forbindelse med udrejsen af Syrien. Oplysningen om at være eftersøgt fremgår heller ikke af samtalereferaterne i klagerens nuværende asyl-/forlængelsessag. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet tiltræder herefter og efter den forsigtighed, der skal udvises ved vurderingen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at klagerens [familiemedlem A’s] forhold hverken i sig selv eller i lyset af ovenstående indebærer, at klageren af den grund må anses for at være i et personligt modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Det samme er tilfældet for så vidt angår de demonstrationer, som klageren har deltaget i i Danmark, idet der herved er henset til deres begrænsede omfang, og at klageren ikke kan anses for at være blevet eksponeret som følge heraf. Klagerens forklaring om, at en videooptagelse skulle være vist på internationale medier, er ikke understøttet af oplysninger i sagen, og det fremgår, at klageren ifølge de foreliggende oplysninger anvender et andet navn end sit eget på [socialt medie], som klagerens [familiemedlem B] i øvrigt håndterer. Herefter og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger opfylder klageren således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Under de omstændigheder der er lagt til grund i Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2022/2023] og de heri nævnte baggrundsoplysninger samt i overensstemmelse med Flygtningenævnets seneste praksis meddeles klageren herved opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2024/14/MLVT
