Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende to samlevende fra Ukraine. Udlændingestyrelsen havde nægtet at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 med henvisning til, at ansøgerne allerede havde opnået beskyttelse i Sverige.Flygtningenævnet udtalte:”Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske ukrainere og kristne fra [by A]. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har henvist til, at Sverige ikke kan tjene som første asylland for ansøgerne. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de ikke har kunnet få tilstrækkelig lægebehandling i Sverige, og at de ikke har kunnet finde et arbejde i Sverige. Ansøgerne har videre oplyst, at de ikke fik tilstrækkeligt med ydelser i Sverige. Videre har den kvindelige ansøger oplyst, at klimaet i Sverige har gjort hende syg. Den kvindelige ansøger har endelig oplyst, at hun ingen konflikter har i Sverige. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter krigen, og at den kvindelige ansøger ikke kan få den nødvendige lægebehandling i Ukraine. Ansøgerne har i forbindelse med deres ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine fremlagt en svensk opholdstilladelse, hvoraf fremgår, at begge ansøgere er meddelt opholdstilladelse i Sverige på baggrund af Rådets direktiv 2001/55/EC [i vinteren 2022/2023]. Efter udlændingelovens § 7, stk. 5, kan opholdstilladelse nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land. Udlændingestyrelsen har meddelt ansøgerne afslag på deres ansøgninger om asyl under henvisning til, at ansøgerne er blevet meddelt opholdstilladelse i Sverige. Den omstændighed, at de fremlagte svenske opholdstilladelser efter deres indhold er tidsbegrænset til [foråret] 2024, og således er udløbet på nuværende tidspunkt, kan ikke tillægges nogen betydning, idet ansøgeren må antages fortsat at kunne opnå beskyttelse i Sverige, herunder tillade ansøgerne at indrejse og tage ophold i landet. Der lægges i den forbindelse vægt på, at ansøgerne må antages at have adgang til på ny at opnå opholdstilladelse i Sverige, når henses til at de gældende regler om midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine senest er forlænget til marts 2025. Heller ikke den omstændighed, at det er ansøgernes opfattelse, at de fik den tilstrækkelige sundhedsfaglige behandling i Sverige, som de havde behov for, eller at ansøgerne ikke kunne finde arbejde i Sverige, kan føre til nogen anden vurdering. Det samme gælder den omstændighed, at ansøgerne ikke længere kunne modtage offentlige ydelser i Sverige, fordi de selv frasagde sig disse ydelser under henvisning til, at de agtede at flytte fra Sverige. Hertil kommer, at det er ganske uden betydning for sagen, at ansøgerne ikke brød sig om at bo i Sverige, herunder fordi klimaet var for mørkt og koldt. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at ansøgernes personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i Sverige, herunder beskyttet mod refoulement. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2024/1
