Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Tyskland. Sagen blev behandlet på for-mandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren er fanget i en konflikt mellem [land uden for EU] og Tysk-land, som ikke lader sig løse fra nogen af de lande. Ansøgers personlige data er blevet registreret forkert i flere omgange, både i Tyskland og i [land uden for EU]. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Tyskland dermed er an-svarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i foråret] 2024 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klagerens personlige data i Tyskland er blevet registreret forkert i flere omgange, og at han således er registreret med [antal] forskellige fødedatoer og fødesteder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindel-se, at såfremt klageren ved en tilbagevenden til Tyskland oplever problemer på grund af måden, hvorpå hans personlige data er registreret, må han henvises til at klage til de relevante tyske myndig-heder. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asyl-ansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtnin-genævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2024/11/EEB
