Nævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk alevit og deist af trosretning. Han er født i [by A], Tyrkiet, men har boet i [by B], Tyrkiet, siden [1990’erne]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har sympatiseret med de to oppositionspartier CHP og HDP samt deltaget i en række af deres møder og lovlige demonstrationer. Videre har han været aktiv på sociale medier og deltaget i ulovlige demonstrationer mod den tyrkiske regering i 2013. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive chikaneret, fængslet eller slået ihjel af myndighederne eller AKP-tilhængere, idet han er modstander af den siddende regering i Tyrkiet og er blevet dømt for at have delt myndighedskritiske opslag på sociale medier. Til støtte herfor har ansøgeren fremlagt et anklageskrift fra [foråret] 2018 samt en dom fra [vinteren 2018/2019]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2016-2017 delte myndighedskritiske opslag om præsident Erdogan og Tyrkiets [minister] på [socialt medie], og at han på denne baggrund blev varetægtsfængslet i [40-80] dage og modtog en betinget dom. Efter sin løsladelse blev ansøgeren pålagt meldepligt, og han blev fyret fra sin arbejdsplads gennem seks år uden nogen form for godtgørelse. Ansøgeren har endvidere anført, at han og hans familiemedlemmer efter ansøgerens løsladelse har udsat for chikane fra politiet i form opkald og opsøgninger, og at ukendte AKP-tilhængere i 2019 tre til fire gange har kontaktet ansøgeren telefonisk og fremsat trusler. Endelig har ansøgeren henvist til, at han er særligt udsat for chikane, idet han er alevit. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de tyrkiske myndigheder eller AKP-tilhængere i landet. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til Udlændingestyrelsens afgørelse, herunder det angivne om, at ansøgeren kort før sin udrejse søgte om og opnåede nationalitetspas, som han anvendte til rejsen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at myndighedernes kontakt til ansøgeren ses først at angå den meldepligt, som han var idømt, og senere alene oplysninger om hans opholdssted. For så vidt angår ansøgerens oplysninger om, at han er blevet kontaktet af formodede AKP-tilhængere, henvises i det hele til Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet tiltræder, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at ansøgeren er alevit. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2024/2/CARA
