Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og ortodoks kristen fra [by A], Hama, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. [I foråret] 2022 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og stk. 4. [I foråret] 2022 blev afgørelsen påklaget til Flygtningenævnet. [I efteråret] 2022 hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. [I vinteren 2022/2023] traf Udlændingestyrelsen på ny afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 var bortfaldet, og samme dag blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens advokat har [i efteråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsagsbehandling til, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerede at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, idet klageren er kristen. Herudover henviste klageren til, at han er uddannet [ingeniør] og i den militærpligtige alder, hvorfor klageren var i særlig risiko for at blive tvangsrekrutteret til det syriske militær. Klageren henviste under bortfaldssagen til, at han udrejste af Danmark til Syrien med henblik på at være sammen med sin ægtefælle og barn, idet ægtefællens [forælder] var syg, og ægtefællen led af [psykisk sygdom]. Klagerens advokat har ved indlæg af [foråret] 2024 nedlagt påstand om, at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klagerens advokat har til støtte herfor oplyst, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive arresteret, tortureret, fængslet og eventuelt slået ihjel af de syriske myndigheder, idet klageren er udrejst af Syrien ulovligt to gange. Klagerens advokat har endvidere fortsat henvist til, at klageren risikerer at blive indkaldt til militæret. Klageren har herom oplyst, at han første gang udrejste af Syrien i 2015 og anden gang i 2022. Efter at være indrejst i Syrien i 2017, søgte han om at få et pas, hvilket blev ham nægtet, og samtidig blev han meddelt, at han ikke havde tilladelse til at forlade landet. Han søgte igen i 2021 og fik afslag, fordi han var udelukket for at få pas og stadig havde udrejseforbud. Klageren bestak i [efteråret] 2021 en chauffør, som fik klageren forbi grænsekontrollen i Syrien, hvorefter klageren udrejste af Syrien til [land] og videre til Danmark. Flygtningenævnet lægger fortsat til grund, som i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2022, at klageren må anses for at have opgivet sin bolig i Danmark og frivilligt have taget bolig i Syrien, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og stk. 4, og at der ikke er særlige forhold, som efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan føre til, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren efter sin tilbagerejse til Syrien i 2017 blev afhørt på den politiske sikkerhedstjenestes kontor om sin udrejse til og sit ophold i Danmark, og at klageren derefter opholdt sig i Syrien indtil 2022 uden at blive opsøgt af de syriske myndigheder, ligesom han ikke blev genindkaldt til militærtjeneste. Klageren har forklaret, at han ikke har haft en fornemmelse af, at han blev overvåget af de syriske myndigheder, mens han opholdt sig i Syrien, og at han ikke mener, at myndighederne har registreret ham på en liste over eftersøgte. Klageren har ikke deltaget i politiske protester mod styret i Syrien. Flygtningenævnet lægger også til grund, at klageren forgæves forsøgte at få udstedt et syrisk pas. Flygtningenævnets flertal kan derimod ikke lægge til grund, at klageren var blevet pålagt et forbud mod udrejse af Syrien, og at dette var årsagen til, at han ikke kunne få udstedt pas. Flygtningenævnets flertal har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren fire gange rejste fra Syrien til [land] og tre gange rejste retur fra [land] til Syrien ved hjælp af sit ID-kort fra ingeniørforeningen, uden at han i den forbindelse oplevede problemer. Flygtningenævnets flertal bemærker i den forbindelse, at det ikke kan lægges til grund, at klageren udrejste illegalt fra Syrien til [land] i 2022, selvom klageren efter sin forklaring betalte en chauffør for at hjælpe med kontakten til myndighederne ved grænsen. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han risikerer overgreb eller forfølgelse, fordi han er udrejst af Syrien og har søgt asyl i Danmark på ny, ligesom han ikke har sandsynliggjort, at han, der ikke hidtil har påkaldt sig de syriske myndigheders interesse, vil blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse, hvis han for anden gang vender tilbage til Syrien som returnee. Flygtningenævnet er enig med det i Udlændingestyrelsens afgørelse af 31. januar 2023 anførte om, at udsendelse af klageren til hans hjemområde i Syrien vil være i strid med udlændingelovens § 31, stk. 1, idet klageren på grund af de generelle forhold i landet vil være i risiko for at blive udsat for behandling omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klageren har derfor ret til opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2024/36/lnk
