Nævnet ændrede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er statsløs kurder (maktumin) og sunnimuslim fra [landsby A] i provinsen Al-Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2022/2023], og at han [i efteråret] 2023 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret 2023] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangshvervet til YPG. Klageren har herom oplyst, at han er blevet indkaldt til at aftjene militærtjeneste for YPG. Klageren er blevet opsøgt to gange af YPG i henholdsvis 2019 og [foråret] 2022. Ved opsøgningen i 2019 skjulte klageren sig sammen med tre jævnaldrene venner. Ved opsøgningen i 2022 var klageren ikke hjemme, men YPG oplyste til familien, at de forlangte, at han skulle aftjene militærtjeneste. Klageren har endvidere modtaget omkring ti indkaldelser, som han ikke er efterkommet. Klageren har endvidere til støtte for sin klage over statusvalg oplyst, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste i den syriske hær. Klageren har endelig til støtte for sin klage oplyst, at han frygter de konsekvenser, der følger af at være statsløs og derfor ikke have nogen rettigheder i Syrien, ligesom han frygter de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Han frygter endvidere, at han som returnee vil være forfulgt. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Vedrørende klagerens frygt for at blive indkaldt til at gøre tjeneste i den syriske hær bemærkes, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at statsløse kurdere i Syrien, der ikke er registrerede (maktumin) ikke bliver indkaldt til militærtjeneste i den syriske hær. Der kan herved henvises til EASO’s rapport “Syria Military Service - Country of Origin Information Report” fra april 2021 (bilagsnr. 1471), Udlændingestyrelsens arpport ”Syria Military service: recruitment procedure, conscripts’ duties and military service for naturalized Ajanibs” udgivet den 7. juli 2023 (bilagsnr. 1899) og Udlændingestyrelsens rapport “Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” udgivet i februar 2015 (bilagsnr. 513). På den baggrund finder flertallet, at klageren ikke er i risiko for at blive indkaldt til at gøre tjeneste i den syriske hær, og dermed omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Med hensyn klagerens frygt for at blive tvangsrekrutteret til YPG bemærkes, at det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport ”Syria – Military recruitment in Hasakah Governorate” udgivet i juni 2022 (bilagsnr. 1740), at SDF, der består af en række væbnede grupper, herunder YPG, kun benytter sig af frivillige rekrutter, og at rekrutteringen sker på baggrund af en kontrakt mellem personen og SDF. I rapporten henvises der i den forbindelse til flere kilder, der alle giver udtryk for, at SDF ikke anvender tvang i forbindelse med rekruttering. I EUAA’s rapport ”Country Guidance: Syria” (bilagsnr. 1835), pkt. 4.6, om tvangsrekruttering og rekruttering af børn fremgår, at den vedrører rekruttering i henhold til selvforsvarstjeneste (Duty of Self Defence). Af rapporten fremgår imidlertid, at SDF og YPG har brugt tvangsrekruttering ved siden af selvforsvarstjenesten, og at der har været tilfælde af arrestationer med henblik på rekruttering til trods for, at der har foreligget en grund til udsættelse. Flertallet finder, at det på den baggrund må lægges til grund, at YPG ikke anvender tvangsrekruttering, idet rekruttering som det helt klare udgangspunkt sker på frivillig basis. Nævnet er i den forbindelse opmærksom på, at der er oplysninger om tilfælde af tvangsrekruttering, men bemærker – som det også fremgår af Udlændingestyrelsens rapport fra 2022 – at det sommetider handler om rekruttering til selvforsvarstjenesten. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klagerens forklaring om, at han i en periode på fem år har været forsøgt tvangsrekrutteret, ikke forekommer sandsynlig eller overbevisende. Der er herved også lagt vægt på, at klageren ikke nærmere har kunnet redegøre for, hvem der skulle have opsøgt faren, idet han har forklaret, at han alene kender YPG, og ikke kender nærmere til SDF’s opbygning og struktur. Hertil kommer, at det heller ikke har haft konsekvenser for klagerens familie, at klageren ikke har ladet sig hverve. Flertallet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer at blive tvangsrekrutteret til at gøre tjeneste i den syriske hær eller i YPG, og som følge heraf opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet finder endelig efter en kumulativ vurdering af, at klageren er returnee, kurder, maktumin og i den militærpligtige alder – og under iagttagelse af forsigtighedsprincippet – at klageren ikke er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har oplyst om konflikter med YPG eller med de syriske myndigheder, ligesom det må lægges til grund, at klagerens navn ikke fremgår af registeret over personer, der skal aftjene værnepligt. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/34/sahe
