Nævnet meddelte i juni 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 6 måneder for [personfarlig kriminalitet] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Dommen blev stadfæstet i 2020. Genoptaget sag. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk [etnicitet] og [muslim] fra bydelen [bydel], i [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klagere har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive genindkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han omkring årene [2010-2015] blev genindkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien gennem den lokale [titel], som henvendte sig på klagerens bopæl, hvor han udleverede et genindkaldelsesbrev. Klageren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet lægger fortsat som i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2020 – til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at udlændingelovens § 31 derfor er til hinder for, at han udsendes tvangsmæssigt til Syrien. Klageren blev ved [landsrettens] dom af [vinteren 2019/2020] straffet med fængsel i 6 måneder for [personfarlig kriminalitet] begået i forening med sin [familiemedlem A] mod sin [familiemedlem B], som var [8-11] år gammel på gerningstidspunktet. Klageren blev herudover dømt for [personfarlig kriminalitet] mod en tredjemand. Klageren blev udvist med indrejseforbud i 6 år. Flygtningenævnet finder fortsat, at den personfarlige kriminalitet, som klageren er dømt for og udvist på baggrund af, er en særlig farlig forbrydelse i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2’s forstand. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger i dag. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, skal der således foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Flygtningenævnet bemærker, at dommen, der førte til udvisning af klageren, vedrører forhold begået [i vinteren 2016/2017], dvs. for mere end 7 år siden. Klageren er ikke dømt for andre strafbare forhold. Han har således ikke efter dommen af [vinteren 2019/2020] udvist en kriminel adfærd, der giver grundlag for at antage, at han fortsat er en fare for samfundet. Klageren har efter det oplyste haft en problemfri afsoning og blev prøveløsladt efter 2/3 tid. Der foreligger en række positive udtalelser om hans opførsel under opholdet på [udrejsecenter]. Bl.a. fremgår det af en udtalelse af [efteråret] 2023 fra en autoriseret [stillingsbetegnelse] tilknyttet [organisation], at klageren er aktiv og hjælpsom på centeret, og at han er en rolig og robust person, som tackler svære situationer på en konstruktiv og ansvarlig måde, og at han har lært at sætte ord på svære følelser. Klageren bor på udrejsecentret sammen med sin [familiemedlem C] på [12-15] år. Klageren har et nært forhold til sine børn, herunder også til sin [familiemedlem B], som var den forurettede i straffesagen. Klageren har i [årstal] fået konstateret [livstruende sygdom, der påvirker dele af organerne] og er under behandling herfor. Flygtningenævnet finder efter en konkret helhedsvurdering af den kriminalitet, som klageren er dømt for, sammenholdt med klagerens personlige forhold i øvrigt, at klageren ikke længere kan betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse, og at der dermed foreligger sådanne særlige grunde, at han ikke skal udelukkes fra at få opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet ændrer derfor Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2020, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2024/33/Saba
