Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Klageren er mindreårig. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2023, og at han [i efteråret] 2023 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren 2023/2024] og [i foråret] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi han tidligere har været fængslet af myndighederne. Klageren har endvidere oplyst, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har herom oplyst, at han har siddet i fængsel i Syrien i seks måneder. Klageren kørte med en bus, som blev stoppet ved en kontrolpost på vej til [by A], hvorefter de blev kørt med en anden bus til [fængsel i Syrien]. Klageren boede i en lille celle, hvor der var omkring 150 mennesker, og de kunne ikke ligge ned, fordi der var så mange mennesker i cellen. Under fængslingen fik de kun meget lidt mad og vand, og de blev slået og udsat for tortur hver dag. Klageren har videre oplyst, at når man sad på toilettet, blev man også slået, og vagterne tissede ofte på deres mad. Klagerens far sad også i fængsel, og de fik ikke lov til at se hinanden, og klageren fik heller ikke besøg af sin mor under fængslingen. Efter hans løsladelse blev han gentagende gange opsøgt af en person fra militæret med tildækket ansigt, som truede med at få ham fængslet igen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren vurderes tilstrækkelig moden til at få ansøgningen om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, behandlet. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan lægge dele af klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge klagerens forklaring om, at klageren og hans far har været fængslet til grund, men vurderer, at konflikten mangler karakter og intensitet til at kunne give asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, idet konflikten med de syriske myndigheder må anses for afsluttet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren blev løsladt fra fængslet i [foråret] 2017, og at klageren har kunne opholde sig i Syrien og gå på arbejde frem til hans udrejse [i vinteren 2022/2023] uden at blive fængslet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at klageren og hans familie er blevet opsøgt, efter at klageren blev løsladt, til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens forklaring herom til dels er udbyggende og forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at han efter faderens død er blevet opsøgt 20 gange på sit arbejde, hvor han blev taget med til afhøringer og tortureret, er udbyggende og forekommer utroværdig. Klageren har således ikke i samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret herom, og klageren har ved asylsamtalen direkte forespurgt om, hvorvidt han er blevet anholdt og tilbageholdt ud over det, der blev talt om i forbindelse med samtalen, oplyst, at det ikke var tilfældet. Klagerens unge alder og det af klageren anførte om, at det skyldes tolkene, at det ikke er kommet med i referaterne af samtalerne, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klageren er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Med hensyn til militærtjeneste bemærker Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren ikke er i målgruppen for at blive indkaldt til militærtjeneste i Syrien, da det følger af Udlændingestyrelsens notat, "Syria, Military Service" udgivet i januar 2024, at værnepligtsalderen ifølge syrisk lovgivning er mellem 18 år og 42 år. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren er [cirka 16 år] gammel, og at klageren dermed ved en aktuel tilbagevenden til Syrien ikke vil være i den militærpligtige alder. Sammenfattende og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der skal anvendes ved risikovurderingen, herunder i forhold til indrejse i Syrien – finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2024/31/obc
