Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 30 dage overtrædelse af straffelovens § 244. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i tre år for overtrædelse af straffelovens § 243, § 244, stk. 2, jf. 1, jf. til dels § 247, stk. 1, § 216, stk. 1, jf. tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 264 d, stk. 1 og § 232, stk. 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.Flygtningenævnet udtale: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A], [område A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive indkaldt til det syriske militær. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at der ikke findes en aldersgrænse i forhold til hvilke mænd, der indkaldes til militæret. Klageren henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag videre til, at han frygtede at blive tvangsrekrutteret af Islamisk Stat. Til støtte herfor anførte klageren, at Islamisk Stat betragter ham som tilhænger af regimet, idet han ikke har deltaget i demonstrationer imod regimet. Endelig henviste klageren som asylmotiv under den oprindelige asylsag til, at han frygtede de generelle forhold i Syrien. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om udsendelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder uden årsag vil fængsle ham. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han på et tidspunkt mellem 2012 og 2014 blev anholdt i 14 dage af de syriske myndigheder. Klageren blev ikke sigtet for noget, men han blev beskyldt for at forsørge oprørerne med gas og diesel. Klageren oplyser, at han blev stillet spørgsmål om sit kendskab til forskellige militser, og om han ville være i stand til at slå en bestemt officer ihjel. Klageren blev løsladt mod bestikkelse. Klageren har videre oplyst, at han har fået oplyst fra en ven i Syrien, at hans navn er at finde på en liste over efterlyste personer, og at han derfor er sikker på, at Shabiha vil have fat i ham. Klageren har i den forbindelse endvidere oplyst, at han efter at være blevet tilbageholdt af Shabiha, skylder dem penge som følge af løsladelsen. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive afpresset for penge af oprørsgrupper i klagerens område. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har været tilbageholdt af personer fra oprørsgruppen i området, idet de anklagede ham for at medvirke til at holde ”de vantros marked” kørende ved at handle med gas. Klageren fortalte oprørerene, at han solgte gassen til de fattige næsten uden profit, og at han altid betalte oprørerne en del af hans profit. Dette accepterede oprørerne og lod ham gå. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til, at han ikke har noget at vende tilbage til i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund, da de fremstår divergerende og utroværdige. Klageren har således under sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 i forhold til sit asylmotiv udelukkende oplyst, at han flygtede fra Syrien som følge af krigen, hvor hans to huse var ødelagte, at han frygtede at blive rekrutteret af det syriske regime, herunder Shabiha, til at udføre militærtjeneste, og at han frygtede at blive rekrutteret af IS, som han dog ikke havde konkrete konflikter med. Klageren har imidlertid under en § 31-samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 om sit asylmotiv udbyggende forklaret, at han i forbindelse med sit arbejde med at hente gas fra byen [by B] til beboerne i klagerens by blev anholdt af myndighederne repræsenteret ved Shabiha. Klageren har forklaret, at det foregik i perioden 2012 og 2014, hvor han var tilbageholdt i 14 dage og blev løsladt mod betaling. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren slået, og han blev spurgt, om han var i stand til at dræbe en officer. Senere under samme samtale med Udlændingestyrelsen har klageren forklaret, at tilbageholdelsen fandt sted fire måneder før udrejsen i [sommeren 2015], og at klageren udrejste, da han skyldte Shabiha en sum penge i forbindelse med løsladelsen. Klageren har tillige under samtalen den [i efteråret] 2023 forklaret, at han efter tilbageholdelsen sendte en af sine sønner afsted for at hente gas, at sønnen blev stoppet af en Shabiha-patrulje, som frarøvede ham sine ejendele, og at sønnen og dennes venner efterfølgende overfaldt Shabiha-patrulje og fik sine ejendele tilbage. Klageren har endvidere under samtalen den [i efteråret] 2023 forklaret, at han seks-syv måneder forud for episoden med myndighederne blev taget og ført op i bjergene af nogle oprørere, fordi han solgte gas. Han fik dog lov til at gå, da han betalte bestikkelse og sværgede på koranen, at han kun solgte gas til de fattige og tjente meget lidt herpå. Endelig har klageren forklaret, at han i 2023 fra sin ven har fået oplyst, at han er eftersøgt af myndighederne, og at hans navn står på en liste. For nævnet har klageren imidlertid forklaret, at han blev tilbageholdt i 2015 af Shabiha, at han var tilbageholdt to forskellige steder, hvor han blev mishandlet og blev udsat for tortur og vold, og at han slap fri, da han betalte bestikkelse ved at give Shabiha de penge, han havde på sig, og lovede at betale yderligere penge. Klageren har tillige forklaret, at han sendte sin søn til [by B] for at købe gas, og at sønnen fik frataget sin motorcykel og sine penge af personer fra Shabiha, men at sønnen herefter kontaktede personer fra sikkerhedstjenesten, der sørgede for, at personerne fra Shabiha afleverede motorcykel og pengene tilbage til sønnen, idet sønnen lovede at betale et beløb til personerne fra sikkerhedstjenesten. Om divergenserne har klageren forklaret afglidende og har henvist til tolkeproblemer. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om sine tilbageholdelser og konflikter med såvel myndighederne som oprørsgrupper fremstår konstruerede til lejligheden. Hertil kommer, at nævnet finder det påfaldende, at klageren var i stand til at opholde sig i Syrien i en længere periode forud for udrejsen, hvis han var efterstræbt af myndighederne og oprørsgrupper. Flygtningenævnet finder det tillige påfaldende, at klageren – hvis han var tilbageholdt og løsladt mod bestikkelse – valgte kort efter at sende sin søn til [by B], som var kontrollere af regimet. I forhold til klagerens oprindelige asylmotiv om rekruttering til militærtjeneste bemærker nævnet, at det efter baggrundsoplysningerne fremgår, at personer over 42 år som udgangspunkt ikke bliver genindkaldt. Hertil kommer, at ansøgeren ikke er blevet genindkaldt, at han under sin værnepligt havde [stillingsbetegnelse A] og fungerede som [stillingsbetegnelse B] for en officer, og at han aldrig har modtaget træning i håndtering af våben. I forhold til klagerens frygt for at blive tvangshvervet af IS finder Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren efter sin egen forklaring ikke har en personlig konflikt med denne gruppe, og at klageren ikke er i konkret eller individuel risiko for forfølgelse af IS. Flygtningenævnet kan som oplyst af klageren lægge til grund, at klageren udrejse illegalt, og at han forud for sin udrejse boede i et oprørskontrolleret område, og at han dagligt rejse til en området kontrolleret af regimet i erhvervsmæssigt øjemed. Om baggrundsoplysningerne for illegalt udrejste fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2022 ”Syria Treatment upon return” blandt andet, at man ikke som følge af illegal udrejse risikerer forfølgelse fra de syriske myndigheder, medmindre der foreligger oplysninger om, at man eksempelvis er involveret i aktiviteter mod regimet. Sådanne oplysninger foreligger ikke i sagen. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren vil vende tilbage til Syrien efter et længere ophold i Danmark, ikke i sig selv er asylbegrundede, men henset til at de syriske myndigheder ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger har foretaget vilkårlige overgreb over for returnees, kan det indgå i en kumulativ vurdering. Om baggrundsoplysningerne i relation til afledt risiko for forfølgelse som følge af familiemedlemmers unddragelse af syrisk militærtjeneste fremgår det af rapporter fra EASO ”Syria Military Service, april 2021” og Udlændingestyrelsen ”Syria Treatment upon return” fra maj 2022, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde, at klagerens sønner kan anses for særligt profilerede hos de syriske myndigheder. Uanset de ovenfor anførte forhold om, at klageren er udrejst illegalt fra et oprørskontrolleret område, og at han har flere sønner, der har unddraget sig militærtjeneste, finder Flygtningenævnet sammenfattende og efter baggrundsoplysningerne ikke – heller ikke efter en kumulativ vurdering og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der anvendes ved risikovurderingen, herunder i forhold til indrejse i Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at klageren i henhold til fast nævnspraksis isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Da klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31, stk. 1, er til hinder for, at klageren tvangsmæssigt udsendes til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I forlængelse heraf bemærkes, at det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med en udvisning efter blandt andet §§ 22-24 ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Bestemmelsen i § 10, stk. 3, 1. pkt., er relevant, fordi klageren ved [landsret] ankedom af [foråret] 2022 blev idømt fængsel i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 243, § 244, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels § 247, stk. 1, og § 216, stk. 1. Klageren blev endvidere udvist af Danmark for bestandig. Da klageren alene er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, skal der ved bedømmelsen af, om udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., udelukker opholdstilladelse, ikke foretages en afvejning i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Der skal derfor blandt andet ikke foretages en vurdering af, om klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse og må betragtes som en fare for samfundet i opholdslandet. Der skal således alene foretages en afvejning mellem de forhold, ”som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes”. Flygtningenævnet skal derfor vurdere, om særlige grunde taler for ikke at udelukke klageren fra at blive meddelt opholdstilladelse, og efter bestemmelsen forudsættes det, at der alene meddeles opholdstilladelse, hvis ”særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor”. I denne vurdering skal nævnet foretage en proportionalitetsafvejning mellem grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at meddele klageren opholdstilladelse. Til støtte for, at udelukkelse fra meddelelse af opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, kan der peges på, at klageren har opholdt sig i Danmark siden 2015, og at hans to mindreårige børn også opholder sig i Danmark. På den anden side kan der - foruden det styrelsen har anført - peges på, at klageren ikke ser sine børn, at han ikke har været beskæftiget i Danmark, at han er født og opvokset i Syrien, hvor han boede, indtil han udrejste som [45-50 årig], at han har sin søster og dennes familie i Syrien, og at han er idømt fængsel i tre år for personfarlig kriminalitet begået mod [person] i perioden fra [gerningsperiode]. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning, at der ikke foreligger særlige grunde for at undlade at udelukke klageren fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/27
