Nævnet hjemviste i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Hun har under sagens behandling i Flygtningenævnet oplyst, at hun i [by A] deltog i demonstrationer imod det Syriske regime. Derudover har hun ikke været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2023, og at hun [i efteråret] 2023 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2023 via sin advokat klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes familie er personligt forfulgt af myndighederne på grund af hendes ægtefælles militærunddragelse, og at myndighederne flere gange har opsøgt klageren og spurgt til hendes ægtefælle, ligesom klageren har været anholdt og udsat for tortur som følge af sin ægtefælles militærunddragelse. Klageren har til støtte for klagen om statusændring desuden oplyst, at hun har brødre, som er flygtet for ikke at komme i militæret, og som har deltaget i demonstrationer imod regimet. Klageren har endvidere oplyst, at hun er etnisk kurder, og at grupperingerne i hendes hjemområde ikke kan lide kurdere. Klageren har ydermere oplyst, at hendes [forælder] som følge af sine kurdiske politiske aktiviteter var fængslet i [en periode på tre år i 1990’erne], og at [hendes forælder] blev udsat for tortur i fængslet. Endelig har klageren oplyst, at YPG har forsøgt at hverve hende og hendes ægtefælle til at kæmpe for kurderne, og at to af hendes [søskende] er blevet tvunget til at kæmpe for YPG imod deres vilje. Klageren har for Flygtningenævnet i det væsentlige gentaget de forhold, som er anført i klagen af [efteråret] 2023. Klageren har således anført navnlig, at hun er i risiko som returnee og som etnisk kurder, at hun har tilknytning til YPG og har boet i et oprørskontrolleret område, og at alle hendes brødre og hendes ægtefælle er militærunddragere. Klager har anført, at hun som følge af disse forhold – kumulativt betragtet – har et asylretligt beskyttelsesbehov. Flygtningenævnet finder, at klagers oplysninger for Flygtningenævnet umiddelbart fremstår udbyggende i væsentlig grad, idet klager i forbindelse med sin oplysning- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen alene angav generelle forhold som krig og ustabilitet som sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klagerens forklaring for nævnet ikke umiddelbart kan tilsidesættes som utroværdig, idet det ikke kan udelukkes, at det forholder sig som anført af klageren; nemlig at hun under indflydelse af tolkens rådgivning og henstillinger under samtalen med Udlændingestyrelsen undlod at oplyse om mere individuelle asylmotiver. Flere af de forhold, som klageren har forklaret om for Flygtningenævnet synes i øvrigt forenelige med oplysningerne i klagerens [familiemedlems] asylsag og baggrundsoplysninger i øvrigt. Flygtningenævnet finder omvendt, at den forklaring, klageren har afgivet for nævnet, ikke kan lægges til grund i sin helhed, idet den på visse punkter mangler fornøden detaljegrad for at kunne blive lagt til grund som troværdig. På den anførte baggrund, og da der under anvendelse af det forsigtighedsprincip, der skal anlægges ved den konkrete og individuelle vurdering af sager vedrørende personer fra Syrien, skal foretages en bedømmelse af, om klageren ved kumulative forhold har sandsynliggjort, at hun har et beskyttelsesbehov efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, finder Flygtningenævnet, at der bør sikres mulighed for en to-instansbedømmelse af de nye oplysninger i sagen, før der træffes endelig afgørelse om spørgsmålet om asyl på et andet grundlag end udlændingelovens § 7, stk. 3. På denne baggrund hjemviser Flygtningenævnet sagen til yderligere sagsoplysning og behandling i Udlændingestyrelsen, således at de nævnte forhold og de allerede foreliggende oplysninger undergives en samlet bedømmelse i første instans.” Syri/2024/22/MKTO
