Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun frygtede krigen og de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at regimets efterretningstjeneste ofte kom og omringede klagerens område og visiterede beboerne. Hun har endvidere henvist til, at hun frygtede at blive tilbageholdt og udsat for tortur for at tvinge hendes søn til at vende tilbage til Syrien. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2019/2020] truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse har ændret sig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter den generelle situation i landet. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter myndighedernes overgreb som følge af sine sønner [A] og [B's] forhold. [A], der udrejste af Syrien i 2015 efter klagerens udrejse, har fået asyl i Danmark som følge af sine politiske aktiviteter i Syrien og unddragelse af militærtjeneste. [B] arbejdede for myndighederne som [ingeniør] og blev af myndighederne presset til at navngive personer, der modarbejdede regimet. Klagerens ene datter i Syrien er blevet opsøgt og afhørt af myndighederne om både [A] og [B]. Klageren har ydermere oplyst, at hun ikke ønsker at forlade sit barnebarn, som er bosat i Danmark og tillige har helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet bemærker, at en midlertidig opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold ikke vil skulle forlænges, såfremt de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse. Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder ikke anvendelse ved afgørelsen af spørgsmålet om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren er født, opvokset og boede ved udrejsen fra Syrien i Damaskus og skal derfor vurderes i forhold til Damaskus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har de syriske myndigheder haft kontrollen over Damaskus siden maj 2018, og der er indtrådt en forbedring af ikke helt midlertidig karakter af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet finder derfor, at der ved ophold i Damaskus ikke er reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i hans ret til familie- og privatliv. Klageren, der er [60-70] år, har haft lovligt ophold i Danmark siden 2015, og klageren er født og opvokset i Damaskus, Syrien, hvor hun boede indtil sin udrejse i 2013. Klageren lider af blandt andet [fysiske lidelser]. Klageren har to døtre, der bor i Syrien, og som hun har kontakt til. Hendes søn og barnebarn bor i Danmark. Han har endvidere [et familiemedlem], der er begravet i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at inddragelse af klagerens opholdstilladelse, hvilken inddragelse er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er herefter, om klageren på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnen [A's] unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at der fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens søn [A], der udrejste som [16-18]-årig fra Syrien, er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at sønnen [A] er forfulgt af myndighederne som følge af sine politiske aktiviteter, eller om at sønnen [B] er forfulgt af myndighederne, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under sin asyl- og inddragelsessag har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer herom. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/59/MIMA
