Nævnet omgjorde i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om rejsedokumenter vedrørende en mandlig statsløs Palæstinenser fra Syrien, således at vedkommendes sag blev hjemvist til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: Efter udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, kan Udlændingestyrelsen – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser – nægte at udstede særlig rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig et pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller inddrage et sådan dokument, når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimation eller deri indeholdte påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig. Klageren har til støtte for, at forvanskningen af konventionspasset skal anses som undskyldelig, oplyst at klagerens mindreårige barn har ødelagt hans pas. Klageren har endvidere oplyst, at han normalt opbevarer sit pas i et skab, men at hans toåriges datter har haft fat i hans pas og i den forbindelse ødelagt det. Klageren har endelig oplyst, at han ikke har rejst med sit pas, og at hans pas er nødvendigt, for at hans datter kan få udstedt tyrkisk pas. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om datterens ødelæggelse af passet til grund. Flygtningenævnet finder, at der må være en stærk formodning imod, at et barn på godt ét år vil være i stand til at trække samtlige passets sider ud af pasomslaget og i øvrigt ødelægge passet, sådan som klager har forklaret. Hertil kommer, at klagers forklaring om det passerede fremstår konstrueret og uantagelig. F.eks. er klagers forklaring om, at hans datter rev én side ud ad gangen, ikke umiddelbart forenelig med, at klager efter sin egen forklaring standsede sin datter, mens hun var i gang med at rive sider ud, ligesom det er uforeneligt med, at passet nu fremstår helt uden papirsider. Klager har endvidere oplyst divergerende om hvem – klager eller hans ægtefælle – der blev opmærksom på, at datteren sad på stuegulvet med passet, og om hvem – klager eller hans ægtefælle – der smed de løse passider ud. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klagers oplysninger om, hvorfor de udrevne sider blev smidt ud med det samme, fremstår meget vage. Som forklaring på, at de udrevne sider blev smidt ud, har klageren for Flygtningenævnet som en helt ny oplysning forklaret, at fokus i situationen var på datteren, som havde slået hovedet mod et bord. Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund, at der er mistanke om, at klager har fjernet dele af sit pas, og at dette ikke kan anses som undskyldeligt, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7. Klager er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og han er statsløs palæstinenser fra Syrien. Nægtelse af udstedelse af pas til klager forudsætter, at tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det, jf. herved også forarbejderne til udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 7, (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 82, pkt. 2.1.1.2. og pkt. 2.1.3.1.). Det fremgår af disse forarbejder bl.a., at tærsklen for, hvornår der vil kunne ske nægtelse af udstedelse af et rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til en statsløs person, således som tilfældet var det efter den tidligere bestemmelse (lovens § 39, stk. 6), vil være højere end for udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen og/eller statsløsekonventionen. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger tvingende hensyn til den nationale sikkerhed, der tilsiger nægtelse af udstedelse af pas til klager. Flygtningenævnet finder endvidere, at der i sagen ikke foreligger oplysninger, som giver fornødent grundlag for at antage, at tvingende hensyn til den offentlige orden tilsiger nægtelse af udstedelse af pas til klager. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen konkrete oplysninger om klagers motiv for at fjerne dele af sit pas. Det kan i den forbindelse ikke føre til en anden vurdering, at klageren ved dom afsagt af [byret] [af vinteren 2017-2018] er straffet med fængsel i 40 dage for dokumentfalsk med hensyn til et pas, Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren 2023], således at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling af sagen, herunder om betingelserne for udstedelse af konventionspas i øvrigt er opfyldt. Stat/2024/8/sesc
