Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive dræbt af folk fra Hizbollah. Han har til støtte herfor oplyst, at han i [2019-2021] skubbede til en person, som forsøgte at kidnappe og rekruttere ham til Hizbollah. I den forbindelse blev personen handicappet i form af lammelse som følge af skubbet. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han er i en asylbegrundende situation afledt af sin fars konflikt med Hizbollah og Amal-bevægelsen som følge af, at de anser ansøgerens far som spion for israelerne. Under nævnsmødet har ansøgeren som asylmotiv videre henvist til, at han frygter en straffesag i Libanon i anledning af ansøgerens skub til personen, der blev lammet. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de vanskelige forhold for statsløse palæstinensere i Libanon og i øvrigt de generelle forhold i Libanon. Indledningsvis lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt er udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Nævnet har herved lagt vægt på UNRWA´s oplysninger den 7. juni 2023 om, at han er registreret ved UNRWA, og at ansøgeren og hans familie har modtaget bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med Hizbollah og Amal-bevægelsen, herunder [B]-familien, som følge af, at ansøgeren under et kidnapningsforsøg i sidste halvdel af 2021 skubbede til [A]s søn, så han faldt, slog hovedet og blev handicappet, finder Flygtningenævnet, at der er tale om en afsluttet konflikt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens far har indgået en detaljeret skriftlig forligsaftale med [A], der blev underskrevet for notaren, hvorefter [B]-familien forligsmæssigt frafaldt samtlige deres krav. Som led i aftalen betalte ansøgerens far [B]-familien 20.000 USD. I forlængelse heraf har nævnet lagt vægt på ansøgerens fars forklaring om, at et andet medlem af [B]-familien skulle have presset ansøgeren yderligere økonomisk og har fremsat trusler om at foretage blodhævn fremstår usammenhængende, konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren og hans far i [sommeren] 2022 udrejste legalt af Libanon via lufthavnen i Beirut uden at opleve problemer, efter at de havde fået udstedt visum til [land]. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med Hizbollah som følge af, at de har villet hverve ansøgeren til deres bevægelse, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv herom. Nævnet finder, at det beror på ansøgerens subjektive vurdering, at Hizbollah har villet hverve ham. Dette bestyrkes ikke af hverken ansøgerens forklaring, sagens oplysninger eller nogen ydre omstændigheder. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter en straffesag i Libanon i anledning af ansøgerens skub til personen, der blev lammet, finder flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at der længere verserer nogen straffesag herom. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren uden problemer med de libanesiske myndigheder har kunnet udrejse af Beirut lufthavn. Nævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er i en asylbegrundende situation afledt af sin fars konflikt med Hizbollah og Amal-bevægelsen som følge af, at de anser ansøgerens far som spion for israelerne, fordi faren i [foråret] 2015 modtog en forkert forsendelse af kufferter, der var påført israelske symboler og hebraisk skrift. Nævnet lægger herved vægt på, at denne konflikt må anses for at have en lav intensitet og må anses for afsluttet med den skete afhøring af faren, idet Hizbollah løslod ansøgerens far samme dag, ligesom forholdet ligger [7-9] år tilbage. Dette understøttes særligt af, at ansøgerens far efter Udlændingestyrelsens afslag i 2016 frivilligt valgte at rejste tilbage til Libanon, hvorefter faren opholdt sig i en lang årrække i Libanon uden at opleve opsøgninger eller asylbegrundende problemer i øvrigt med Hizbollah eller Amal-bevægelsen af denne grund. Det forhold, at ansøgeren har oplevet negative omtale og skældsord grundet farens forhold, kan ikke føre til en ændret vurdering. Selv om forholdene for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, er dette ikke i sig selv asylbegrundende. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han konkret har været i asylbegrundende situationer som følge af det forhold, at han er statsløs palæstinenser. Ansøgeren er født i og har boet hele sit liv i Libanon, ligesom han har familie i Libanon, blandt andet sin mor og søskende. Ansøgeren har endvidere kunne ud- og indrejse af Libanon i [sommeren] 2022 uden problemer. De generelle forhold i Libanon, herunder den aktuelle konflikt mellem Hizbollah og Israel, kan heller ikke anses for asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil risikere asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2024/11/SCH
