Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter Hizbollah og Amal-bevægelsen som følge af, at de anser ham som spion for Israel og for at have samarbejdet med israelerne, fordi han i [foråret] 2015 modtog en forkert forsendelse af kufferter, der var påført israelske symboler og hebraisk skrift. Ansøgeren har til støtte herfor blandt andet gjort gældende, at han på det tidspunkt blev opsøgt, tilbageholdt og afhørt af Hizbollah. Derudover blev han i [efteråret] 2015 udsat for en påkørsel arrangeret af Hizbollah med henblik på at lokke ansøgeren til et område, hvor ansøgerens skulle dræbes. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at han og hans søn vil blive slået ihjel af Hizbollah og Amal-bevægelsen, herunder [B]-familien[B]-familien. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at [B]-familien kræver blodhævn, da de mener, at ansøgerens søn har skubbet til en af [B]-familien[B]-familiens sønner, så han faldt, slog hovedet og blev handicappet. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter sin svigerfamilie, herunder sin ægtefælles [familiemedlem], der er højtstående inden for Hizbollah. Han har til støtte herfor gjort gældende, at svigerfamilien holder hans ægtefælle og børn væk fra ham med henblik på at hjernevaske dem, hvilket skete, da ansøgeren var rejst til Elfenbenskysten. Ægtefællens [familiemedlem] har i den forbindelse solgt ansøgerens lejlighed uden hans samtykke. Det forhold, at ansøgeren er sunnimuslim, og ansøgerens svigerfamilie er shiamuslim, har givet ham problemer helt fra ægteskabets start, da de aldrig har accepteret ham og hans verdenssyn på religion. Svigerfamilien har lige siden ægteskabets indgåelse i [1999-2001] fremsat trusler mod ansøgeren. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter livet som statsløs palæstinenser og de generelle forhold i Libanon i øvrigt. Han har herunder gjort gældende, at den nuværende konflikt mellem Hizbollah og Israel har gjort situationen mere alvorlig. Indledningsvis lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt er udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved lagt vægt på UNRWA´s oplysninger den 7. juni 2023 om, at han er registreret ved UNRWA, og at ansøgeren og hans familie har modtaget bistand fra UNRWA. Ansøgeren har endvidere fremlagt kopi af et rejsedokument udstedt af de libanesiske myndigheder på baggrund af, at han er statsløs palæstinenser. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med Hizbollah og Amal-bevægelsen som følge af, at de anser ham som spion for israelerne, fordi han i [foråret] 2015 modtog en forkert forsendelse af kufferter, der var påført israelske symboler og hebraisk skrift, hvilket medførte, at Hizbollah tog ham med og afhørte ham, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund er i en asylbegrundende konflikt med Hizbollah og Amal-bevægelsen. Nævnet lægger herved vægt på, at denne konflikt må anses for at have en lav intensitet og desuden må anses for at være afsluttet med den skete afhøring, idet Hizbollah efter ransagningen af ansøgerens lager og tilbageholdelsen løslod ansøgeren igen samme dag. Dertil kommer, at forholdet ligger [7-9] år tilbage. At denne konflikt er afsluttet understøttes også af, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag i 2016 frivilligt valgte at rejste fra Danmark tilbage til Libanon. Derefter opholdt ansøgeren sig i en lang årrække i Libanon, herunder siden 2019 i hans oprindelige hjemby, [by A], uden at opleve opsøgninger eller asylbegrundende problemer i øvrigt med Hizbollah og Amal-bevægelsen af denne grund. Ansøgeren udrejste og indrejste endvidere igen uden problemer til og fra Libanon i 2019 efter et ophold i Sverige og igen i 2022, efter at han i nogle måneder havde opholdt sig i Elfenbenskysten. Endvidere udrejste ansøgeren igen i [sommeren] 2022 fra Libanon via Beirut lufthavn uden at opleve problemer. Det forhold, at ansøgeren i [efteråret] 2015 er blevet påkørt af et medlem af Hizbollah, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet finder, at det beror på ansøgerens subjektive formodning, at færdselsuheldet var arrangeret af Hizbollah med henblik på at lokke ansøgeren til et område, hvor ansøgeren skulle dræbes. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende herom i forbindelse med sin asylansøgning i 2016, sine asylsamtaler i 2023 og under nævnsmødet. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med Hizbollah og Amal-bevægelsen, herunder [B]-familien[B]-familien, som følge af, at ansøgerens søn, [A], under et kidnapningsforsøg i sidste halvdel af [2019-2021] skubbede til [B]s søn, så han faldt og derved blev handicappet, finder Flygtningenævnet, at der ligeledes er tale om en afsluttet konflikt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren forligsmæssigt har betalt [B]-familien[B]-familien 20.000 USD samt at [C], der er faren til den handicappede søn, i forbindelse hermed underskrev en meget detaljeret forligsmæssig aftale for notaren, der omfattede alle krav, herunder økonomisk krav. I forlængelse heraf har nævnet videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at et andet medlem af [B]-familien[B]-familien skulle have presset ansøgeren yderligere økonomisk og fremsat trusler om at foretage blodhævn ved at dræbe ansøgerens søn efter forligsindgåelsen, fremstår usammenhængende, konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren og hans søn i [sommeren] 2022 udrejste legalt af Libanon via lufthavnen i Beirut uden at opleve problemer, efter at de havde fået udstedt visum til[land]. Flygtningenævnet finder efter oplysningerne om konfliktens karakter og intensitet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at hans konflikt med ansøgerens svigerfamilie er asylbegrundende. Herved har nævnet lagt vægt på konfliktens mere generelle karakter og lave intensitet. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren og ægtefællen har været gift siden 1999 og 2000 uden at opleve konflikter med svigerfamilien af en sådan konkret karakter, at det kan anses asylbegrundende. Det forhold, at ægtefællens [familiemedlem] skulle have solgt ansøgerens lejlighed i Libanon, der har stået registreret i ægtefællens navn, uden ansøgerens samtykke, kan ikke føre til en ændret vurdering. Selv om de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, er dette ikke i sig selv asylbegrundende. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han konkret har været i asylbegrundende situationer som følge af det forhold, at han er statsløs palæstinenser. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren er født i og har boet næsten hele sit liv i Libanon, og at han har familie i Libanon, blandt andet sin ægtefælle og børn. Ansøgeren har endvidere kunne ud- og indrejse til og fra Libanon alle gange uden problemer. De generelle forhold i Libanon, herunder den aktuelle konflikt mellem Hizbollah og Israel, kan heller ikke anses for asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil risikere asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2024/10/SCH
