Nævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2024. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tamiler og hindu fra [by], Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter den srilankanske efterretningstjeneste, idet han [på et tidspunkt i 2018-2020] som led i hans arbejde som [funktion] kørte cirka 30 [deltagere] til en lovlig mindeceremoni til minde for martyrer for de Tamilske Tigre. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans tidligere arbejdsgiver, videregav hans oplysninger til myndighederne, herunder fulde navn og adresse. Ansøgeren har videre oplyst, at arbejdsgiveren efterfølgende ringede til ansøgeren og fortalte, at han havde videregivet ansøgerens oplysninger til en specialenhed i politiet kaldet CID, som bekæmper bl.a. terrororganisationer. Efter advarslen fra hans tidligere arbejdsgiver, undgik ansøgeren at være hjemme for ikke at blive fanget, da hvis man først bliver fanget af dem, så er det umuligt at slippe fri. Ansøgeren har siden da haft et problem i Sri Lanka, og han mener det var i [2018-2020]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at selvom demonstrationerne var lovlige, så indsamler myndighederne informationer herom. Der er mange mennesker, som er blevet fanget af myndighederne, og deres skæbne er uvis, hvorfor ansøgeren er bange. Hertil har ansøgeren oplyst at [et antal] måneder inden sin udrejse, blev en ung mand slået ihjel af politiet. Ansøgeren har videre henvist til, at hans [familiemedlems] aktiviteter for de Tamilske Tigre frem til hans død under kamphandlinger i [1995-1998] hænger sammen med ansøgerens egne aktuelle forhold, idet der gik [8-10] dage fra, at hans tidligere arbejdsgiver videregav ansøgerens oplysninger til efterretningstjenesten, indtil de opsøgte hans bopæl. Ansøgeren ved dette, fordi det tog efterretningstjenesten [8-10] dage at komme til ansøgerens bopæl, hvor de må have undersøgt ansøgerens familieforhold. Ansøgerens forklaring, om at hans [familiemedlem] var medlem af de Tamilske Tigre og døde i kamphandleringer i [1995-1998], lægges til grund. Der er imidlertid ikke konkrete holdepunkter for at antage, at ansøgeren på baggrund af sin [familiemedlems] forhold har en asylbegrundede konflikt. Flygtningenævnet har herved som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at hverken ansøgeren eller ansøgerens familiemedlemmer på noget tidspunkt har oplevet problemer med de srilankanske myndigheder på grund af ansøgerens [familiemedlems] forhold, indtil den påståede konflikt opstod i [2018-2020], [20-25] år efter [familiemedlemmets] død. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerens forklaring om, at han i øvrigt har en asylbegrundede konflikt med de srilankanske myndigheder, nærmere bestemt efterretningstjenesten 4th Floor, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egne oplysninger ikke har været politisk aktiv, og at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgeren uden konsekvenser har kunne opholde sig og arbejde i Sri Lanka i flere år, efter konflikten angiveligt opstod, hvis han var efterstræbt af de srilankanske myndigheder. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han mere end [10-15] gange om måneden besøgte familiens bopæl, mens efterretningstjenesten angiveligt efterstræbte ham. Flygtningenævnet har dertil lagt vægt på, at ansøgeren flere gange tidligere for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han, efter konflikten angiveligt var opstået i [2018-2020], og mens han var efterstræbt af de srilankanske myndigheder, ved personligt fremmøde hos den pasudstedende myndighed, fik udstedt nationalitetspas, og at han i den forbindelse ikke oplevede problemer. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke har haft et srilankansk nationalitetspas. Hans forklaring herom er divergerende og fremstår konstrueret til lejligheden og kan derfor ikke lægges til grund. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2024/2/AALK
