Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Mauretanien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk haratin og sunni muslim fra [by A], Mauretanien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har været tilknyttet [parti A]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ikke at kunne få adgang til den nødvendige sundhedsmæssige behandling ved en tilbagevenden til Mauretanien på grund af sin etnicitet og sin families tilknytning til [parti A]. Ansøgeren har videre henvist til, at han som følge af sin familie og sin egen tilknytning til [parti A] er i risiko for at blive slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har problemer med [organ A] og går til [behandling] tre gange om ugen. Ansøgeren har videre oplyst, at hans [familiemedlem A] og [familiemedlem B] har været politiske aktive siden [1990´erne] for [parti A]. Ansøgeren har ikke selv haft egentlige problemer med myndighederne, men han har været kortvarigt tilbageholdt i forbindelse med flere demonstrationer, og han har selv været tilknyttet partiet [parti A]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet lægger til grund, at ansøgeren er etnisk haratin. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, at der i vidt omfang foregår diskrimination mod haratiner i Mauretanien. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har behov for sundhedsmæssig behandling. Det fremgår således af en erklæring fra [A], [hospitalsenhed], at ansøgeren [terminal syg], at han ikke kan overleve uden [behandling], at tilstanden er permanent, og at eneste behandlingsmulighed er fortsat kronisk [behandling] eller en [transplantation]. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at behandlingen er tilgængelig i Mauretanien. Det fremgår af […], at [behandlingen] er tilgængelig på et offentligt hospital i Nouakchott. Flygtningenævnet bemærker, at kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og at udlændingelovens § 31 derfor vil være til hinder for udsendelsen, henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som behandler den verserende ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b, som ansøgeren har indgivet i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den [i sommeren] 2020. Ansøgerens helbredsmæssige forhold vil dog i særlige tilfælde kunne tillægges betydning ved Flygtningenævnets vurdering af, hvorvidt en asylansøger risikerer forfølgelse eller overgreb i strid med udlændingelovens § 7. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren på grund af sin etnicitet eller politiske engagement risikerer at blive udsat for diskrimination som medfører, at han afskæres fra livsnødvendig behandling, som ellers er tilgængelig for andre i hjemlandet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har forklaret om konkrete oplevelser, hvor han er blevet udsat for diskrimination i forhold til at modtage sundhedsmæssig behandling i Mauretanien. Han har endvidere forklaret, at han under sit ophold i Mauretanien ved en lejlighed har opsøgt en privatklinik, hvor han blev undersøgt og fik udskrevet en recept på medicin mod [sygdom]. Det fremgår af advokatens indlæg, at ansøgeren via sit politiske parti har fået oplyst, at [behandlingen] kun er tilgængelig som privat behandling i Mauretanien, og at det vil koste ham 50 euro 4 gange om ugen. Han har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at man selv skal betale for alle sundhedsartikler i forbindelse med behandlingen. Han har endvidere forklaret, at der ikke diskrimineres på privathospitaler i Mauretanien, idet de patienter, som kan betale, bliver behandlet. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren i hvert fald vil kunne modtage [behandling] mod betaling. Det forhold, at ansøgeren ikke har råd til at betale for behandlingen, kan ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl, idet der er tale om et økonomisk forhold, som ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han som følge af diskrimination på grund af sin etnicitet vil være afskåret fra at modtage behandlingen. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt han i Mauretanien har været politisk aktiv i [parti A], som kæmper for at forbedre haratinernes forhold. Han har således under tidligere samtaler forklaret, at hverken han eller hans familie har oplevet konflikter som følge af familiens politiske engagement, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han frygter for sit liv som følge af dette forhold. Den divergerende forklaring svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved sin forklaring har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse af etniske eller politiske grunde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Maure/2021/1/smla
