Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2021.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter forholdene for unge mennesker og den økonomiske situation i Marokko, og at han ønsker en sikker og bedre fremtid. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter overgreb fra en religiøs gruppe, idet han har set, hvad de har udsat andre for. Hertil har ansøgeren oplyst, at han senere blev bekendt med, at mange af gruppens medlemmer sidenhen er blevet anholdt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen [i efteråret 2023] med Udlændingestyrelsen forklarede, at han ikke har konflikter med nogen i Marokko, og ”at han ærlig talt ikke frygter noget konkret i Marokko”. Dette har han gentaget efter at være blevet foreholdt, at han i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret 2019] oplyste, at han frygtede en religiøs gruppe. Han har således forklaret, at han frygtede en religiøs gruppe i 2019, da han forlod Marokko, men at han ikke længere frygter denne. Dette har ansøgeren uddybet med bl.a., at han ikke har haft kontakt med gruppen siden han trak sig fra den, ligesom han ikke havde hørt fra den. Han har endvidere henvist til, at en ven, der også havde haft en konflikt med gruppen, havde oplyst, at mange fra den religiøse gruppe var blevet anholdt, og at truslen derfor ikke længere er et problem for ansøgeren. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke selv havde en direkte konflikt med den religiøse gruppe, og at han udrejste på grund af den generelle bekymring for, at han også kunne blive udsat for vold som hans ven [A]. Han var således ikke bange for en konkret konflikt, men bange for det ukendte. Der er efter Flygtningenævnets opfattelse ikke grundlag for at antage, at ansøgeren under samtalen er blevet misforstået, herunder således at han alene henviste til, at han ikke frygtede noget, fordi han var i Danmark. Der er herved lagt vægt på den måde, som ansøgeren er blevet spurgt ind til konflikten på, ligesom der er lagt vægt på, at det af samtalereferatet fremgår, at ansøgeren har bekræftet, at han har forstået alt, hvad tolken har sagt under samtalen, og at ansøgeren ikke har haft bemærkninger til referatet med hensyn til gengivelsen af hans forklaring om, at han ikke længere frygter den religiøse gruppe i Marokko. Han er alene kommet med bemærkninger til, at [A’s] forældre blev bekymret efter overfaldet på [A], at hans fars projekt ikke hed [titel], men blev udført i en by, der hed sådan, og at prisen på projektet ikke var 4 mia. dinar, men 4 mia. derham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, idet nævnet i øvrigt kan tiltræde, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.” Maro/2024/2/sme
