iran202424

Nævnet meddelte i juli 2024 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2021. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindeligt muslim af trosretning fra [by], Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun efterfølgende er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste under Flygtningenævnets oprindelige behandling af sagen til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive udsat for overgreb af sin familie, lokalbefolkningen og myndighederne, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren henviste videre til, at hun frygtede [familiemedlem A], idet han tidligere har truet ansøgeren og ikke mener, at hun i tilstrækkelig grad følger de islamiske leveregler. Endelig henviste ansøgeren til, at hun frygtede [familiemedlem B], fordi ansøgeren har afvist at gifte sig med ham, og fordi [familiemedlem B] udsatte ansøgeren for en voldtægt kort før hendes udrejse af Iran. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har ansøgeren henvist til, at hun fortsat har en konflikt med sin familie i Iran, og at konflikten er eskaleret. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren, at hendes familie vil slå hende ihjel eller udsætte hende for overgreb, idet hun lever i et udenomsægteskabeligt forhold med en mand, der ikke er accepteret af ansøgerens familie, og idet hun i Danmark har fået foretaget en abort. Hertil kommer, at ansøgeren ikke bærer hijab, går vestligt klædt og ikke praktiserer islam på grund af sin konversion til kristendommen. Inden sin udrejse af Iran udsatte ansøgerens familie hende for social kontrol og overgreb, og ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark modtaget adskillige trusler fra sin familie, herunder en trusselsvideo fra [familiemedlem A], der er delt med Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har [i vinteren 2022/2023] afvist ansøgerens asylmotiv i relation til konversion, og nævnet kan i det hele henholde sig begrundelsen herfor, da der ikke er fremkommet nye oplysninger herom under nævnsmødet. Flygtningenævnet har endvidere i sin afgørelse [i vinteren 2022/2023] lagt til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med [familiemedlem A] og en konflikt med [familiemedlem B], som voldtog ansøgeren kort før udrejsen, og nævnet har i sin afgørelse vurderet, at begge disse konflikter er afsluttede. I vurderingen af ansøgerens troværdighed under genoptagelsessagen har Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens psykiske tilstand. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har oplyst konsistent om overgreb og voldtægter fra flere personer, herunder fra familiemedlemmer fra hun var helt lille, dels i asylskemaet men også i flere af samtalerne med Udlændingestyrelsen og under begge møder i Flygtningenævnet, og forklaringen for nævnet i relation til overgreb fremstår troværdig og selvoplevet. Endvidere har ansøgeren forklaret konsistent om baggrunden for overgrebene. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for overgreb, herunder voldtægter fra flere familiemedlemmer og også andre personer, at hun i Iran altid har været anderledes i forhold til normerne, at hun er blevet chikaneret af befolkningen i hendes hjemby, som har betragtet hende som en luder og tøjte. Flygtningenævnet kan også lægge til grund, at ansøgerens familie tvangsgiftede hende væk, da hun var helt ung, men at det lykkedes for hende efter fem år at komme ud af ægteskabet, ligesom det lykkedes for hende at få en abort under ægteskabet. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren herefter flyttede hjem til sin familie, og at [familiemedlem B] i flere år ønskede at gifte sig med hende, hvilket hun nægtede, og at det medførte, at [familiemedlem B] også voldtog hende kort forinden udrejsen. Endelig kan Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgeren i Iran blev gift i det skjulte med en mand, hun elskede. Denne mand har dog efter hendes udrejse forladt hende, og hun har under opholdet i Danmark fra sine familiemedlemmer i Iran modtaget flere trusler om, at de vil slå hende ihjel. Hertil kommer, at ansøgeren nu har en kæreste i Danmark, som hendes familiemedlemmer har kendskab til. Efter en samlet konkret vurdering af ansøgerens forhold, og da hun tillige er en enlig kvinde, der er psykisk påfaldende, og som har problemer med at tilpasse sig normerne i Iran, har hun sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være udsat for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2024/24/marau