Nævnet stadfæstede i september 2023 (berigtiget i oktober 2023) Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder fra [by A], [provins], Iran. Ansøgeren var oprindelig yarsan, men oplyser, at han er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har ikke i Iran været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har haft et forhold til en gift kvinde, og at han frygter repressalier fra den gifte kvindes ægtefælle. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgerens religiøse aktiviteter fremgår blandt andet af hans åbne [profil på socialt medie A], hvorpå findes fotos og tekster med kristne budskaber. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag endelig henvist til, at han i Danmark har deltaget i politiske aktiviteter mod det iranske regime, herunder i fire demonstrationer foran den iranske ambassade i [by B] [i vinteren 2018/2019]. Disse politiske aktiviteter fremgår ligeledes af ansøgerens åbne [profil på socialt medie A]. Under genoptagelsessagen har ansøgeren som asylmotiv fortsat henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter i Danmark, herunder i forbindelse med, at han i [sommeren] 2022 er blevet medlem af [udenlandsk parti] i Danmark. Det fremgår af sagens akter, at Flygtningenævnet [i vinteren 2018/2019] meddelte ansøgeren afslag på hans ansøgning om asyl. Flygtningenævnet fandt i den forbindelse blandt andet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at han var konverteret til kristendommen, til grund. Nævnet anførte blandt andet, at ansøgeren under sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2016 havde forklaret, at han tilhørte Yarsan religionen og praktiserede sin religion aktivt, og at hans religion var en af grundene til, at han forlod Iran. Nævnet henviste endvidere til, at ansøgeren var blevet døbt allerede [i sommeren] 2016 og således kort tid efter, at han indrejste i Danmark. Endelig lagde nævnet vægt på, at ansøgeren havde illustreret en manglende viden om kristendommen blandt andet under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016. Ansøgeren anmodede om genoptagelse af sin sag i [foråret] 2019 under henvisning til sine religiøse aktiviteter. I forbindelse hermed fremsendte ansøgeren og dennes familie materiale til Flygtningenævnet til dokumentation for ansøgerens fortsatte religiøse aktiviteter. Flygtningenævnet fandt, at der ikke herved var tilført sagen væsentlige nye oplysninger i forhold til de informationer, der forelå ved den oprindelige behandling i nævnet, og nævnet afviste derfor at genoptage sagen. I den forbindelse anførte Flygtningenævnet blandt andet, at ansøgerens dåb blev foretaget blot tre måneder efter, at han havde forklaret Udlændingestyrelsen om sit og sin families aktive tilhørsforhold til Yarsan religionen. Flygtningenævnet henviste endvidere til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at asylansøgere konverterer med henblik på at opnå asyl, og at man ikke bliver retsforfulgt herfor. Den medsendte dokumentation kunne ikke føre til en ændret vurdering. I lyset af ovenstående og det forhold, at Flygtningenævnet [i vinteren 2018/2019] ligeledes afviste ansøgerens asylmotiv vedrørende en konflikt med en mand fra den iranske revolutionsgarde som utroværdig, findes ansøgerens generelle troværdighed at være svækket. Dette understøttes yderligere af, at ansøgeren også under nærværende møde i Flygtningenævnet har forklaret divergerende og udbyggende om en række forhold, herunder om de aktiviteter, han foretog sig under sin militærtjeneste i Iran, sin tilknytning til Yarsan troen og sin families relationer til KDPI. Flygtningenævnet finder fortsat ikke at kunne lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel og indre overbevisning. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på det indtryk, som nævnet under mødet har fået af ansøgeren og hans religiøse tilhørsforhold og overvejelser, herunder hans fortsatte mangelfulde viden om kristendommen. Hertil kommer det ovenfor anførte om omstændighederne i forbindelse med ansøgerens konvertering, hvor ansøgeren blev døbt kort tid efter, at han havde forklaret udlændingemyndighederne om Yarsan troens store betydning for ham, samt det anførte om, at ansøgeren under sin første asylsag illustrerede et manglende kendskab til kristendommen. Det forhold, at ansøgeren fortsat deltager i kristne religiøse aktiviteter, kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse som også tidligere anført til de foreliggende baggrundsoplysninger om de iranske myndigheders kendskab til konvertering og religiøse aktiviteter under en asylsag. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke var i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, da han udrejste af landet, og at han heller ikke på anden vis var eksponeret eller profileret. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han i kraft af sine politiske aktiviteter i Danmark, herunder hans deltagelse i demonstrationer/protester ved den iranske ambassade og hans opslag og videoer på [socialt medie A] samt hans medlemskab af [udenlandsk parti], er profileret eller eksponeret på en sådan måde, at han er kommet i de iranske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren ikke var profileret ved sin udrejse af Iran, og at de videoer og øvrige opslag, som ansøgeren har lagt på sin [profil på socialt medie A], har haft et begrænset antal visninger og interaktioner. Flygtningenævnet finder herunder, at ansøgerens kortvarige medvirken i interviews, hvor han i et af indslagene oplyser sit navn og udtrykker sig regimekritisk, ikke kan anses for at indebære en sådan profilering af ansøgeren, at det kan føre til en anden vurdering. Hertil kommer, at ansøgerens oplysning om, at han sidste år har modtaget anonyme trusler på [socialt medie B] som følge af sine politiske aktiviteter, først er fremkommet under nævnsmødet og ikke er underbygget, og ifølge ansøgerens forklaring har han ikke siden modtaget trusler, selvom han fortsat har en [profil på socialt medie B] i eget navn. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2023/43/obc
