irak20248

Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2021.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim af trosretning fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine to farbrødre, da de mener, at ansøgeren har krænket familiens ære ved at blive skilt fra sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fik en konflikt med sin daværende svigerfar som følge af, at ansøgeren ikke kunne forsørge sin familie økonomisk. Svigerfaren sørgede for, at ansøgerens daværende ægtefælle og deres fælles børn flyttede fra ham. I 2015 tvang svigerfaren ansøgeren og ægtefællen til at blive skilt. Ansøgeren frygter imidlertid ikke længere svigerfamilien og anser selv konflikten for afsluttet. I udgangen af 2017 eller start 2018 fandt ansøgerens to farbrødre ud af dette. Farbrødrene blev vrede på ansøgeren, idet de mente, at han med skilsmissen havde krænket familiens ære. Farbrødrene opstillede tre muligheder for ansøgeren, som han kunne vælge i mellem. Ansøgerens muligheder var, at han kunne rejse efter sin ægtefælle og børn med henblik på at leve sammen igen, at han kunne slå sin svigerfar ihjel, eller at hans farbrødre ville slå ansøgeren ihjel. Dette gentog farbrødrene i 2021 en måned før ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med farbrødrene i Irak til grund. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst herom i ansøgningsskemaet, der er udfyldt [i vinteren 2021/2022] en til to måneder efter hans udrejse. I skemaet har ansøgeren alene henvist til, at han forlod Irak, fordi hans børn boede langt fra ham, og at han ikke kunne holde den lange afstand ud, men fik det dårligt. Om sin frygt ved en tilbagevenden har han ligeledes også alene henvist til afstanden til sine børn. Først under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2023] har han oplyst om konflikten med sine farbrødre til trods for, at de efter hans forklaring var den direkte årsag til, at han i [efteråret] 2021 udrejste af Irak, idet de ca. en måned før hans udrejse kom med en sidste trussel. Ansøgerens forklaring om, at han på grund af træthed ikke forklarede om sin konflikt med farbrødrene kan ikke føre til en anden vurdering, da denne konflikt ifølge ansøgeren netop var årsagen til hans udrejse. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren kort efter, at han havde søgt om asyl i Danmark, rejste videre til [et andet europæisk land A], hvor hans tidligere ægtefælle og børn bor, og søgte om asyl, ligesom han [i sommeren] 2022, efter at være blevet overført til Danmark efter Dublinforordningen, igen rejste til [i et andet europæisk land A] og søgte om asyl. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren tilbage i [vinteren 2015/2016] første gang udrejste af Irak, og at han i [vinteren 2015/2016] blev stoppet af politiet i Danmark, hvor han oplyste, at han var på vej til [et andet europæisk land A], hvor han ville søge om asyl. Dette oplyste ansøgeren ikke om til oplysnings- og motivsamtalen, herunder da han blev spurgt, om han havde haft længerevarende ophold i andre lande inden sin udrejse i 2021. Hans forklaring om, hvorfor han ikke før 2021 udrejste af Irak som følge af farbrødrenes trusler forekommer på den baggrund heller ikke overbevisende. Herefter, og da Flygtningenævnet i øvrigt kan tiltræde, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, navnlig henset til at ansøgeren kunne blive i Irak i knap fire år efter farbrødrenes første trusler, er vurderet usammenhængende og ikke overbevisende, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2024/8/sme