Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Eritrea. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tigrinya og [religiøs overbevisning] fra [landsby], [provins], Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2019, og at hun [i vinteren 2019/2020] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren 2023/2024] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om, at hun meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive forfulgt af militæret, idet hendes ægtefælle er deserteret fra militærtjeneste og udrejst illegalt af landet, ligesom hun også selv er udrejst illegalt. Klageren har herom oplyst, at de eritreiske myndigheder vil forfølge hende på grund af hendes ægteskab. Efter at hendes ægtefælle deserterede fra militæret, opsøgte myndighederne klagerens bopæl, hvor de spurgte til ægtefællens opholdssted, hvilket hun ikke ville oplyse. Klageren blev herefter fængslet i 14 dage, men senere løsladt mod kaution. Efter løsladelsen lukkede myndighederne klagerens [forretning] og tog også hendes rationeringskort. Klageren har desuden oplyst, at hendes ægtefælles mor også er blevet truet af myndighederne. Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, betragtes en person som flygtning, såfremt den pågældende: ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og som på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.”. Det fremgår af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps rapport ”Eritrea National Service, exit and entry” (januar 2020), punkt 33-37, at der er usikkerhed om konsekvenserne af en desertering for en tilbageværende ægtefælle. Human Rights Watch’ rapport ”Eritrea Crackdown on Draft Evaders’ Families” (februar 2023) beskriver imidlertid, at de eritreiske myndigheder som led i en intensiveret tvangsrekrutteringskampagne har straffet tusindvis af familiemedlemmer til formodede militærundvigere, og at myndighederne i den forbindelse bl.a. har konfiskeret ejendom og tvunget familier på gaden. Tilsvarende fremgår af en artikel fra BBC News fra oktober 2022 ”Eritreans hunted down as military call-ups intensifies over Ethiopia’s Tigray War”. Om forholdene for afviste asylsøgere, der vender tilbage til Eritrea kan der henvises til UK Home Office’s rapport ”Country Policy and Information note. Eritrea: National service and illegal exit” (september 2021), s. 46f, hvoraf det bl.a. fremgår, at der er begrænsede oplysninger om behandlingen af afviste asylansøgere, men at flere kilder peger på, at afviste asylansøgere risikerer at blive tilbageholdt og fængslet og udsat for hårdhændet behandling. Se herom også FN’s Torturkomités udtalelse af 9. maj 2023 i sag 983/2020, Kibrom Berhane mod Schweiz (navnlig pkt. 7.11 og 7.12) med henvisning til FN’s Special Rapporteur’s rapport, Situation of human rights in Eritrea (maj 2021). Om de aktuelle forhold i Eritrea kan der desuden henvises til FN’s Special Rapporteurs seneste rapport (maj 2023). Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er udrejst illegalt af Eritrea. Klageren har ikke givet møde i nævnet, og nævnet har derfor ikke haft mulighed for at stille spørgsmål til klageren til nærmere belysning af den del af ansøgerens asylmotiv, der angår en konflikt med myndighederne i Eritrea som følge af hendes ægtefælles desertering. Herefter, og idet det må lægges til grund, at klageren har opholdt sig i Eritrea i flere år efter ægtefællens udrejse, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun har en aktuel, asylbegrundende konflikt med de eritreiske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. De ovenfor anførte generelle baggrundsoplysninger sammenholdt med sagens øvrige oplysninger kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Klageren og hendes medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Erit/2024/5/kdo
