Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag. Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren måtte betragtes som særlig sårbar, som følge af hans psykiske helbredstilstand, og at han ved en overførsel til Tyskland vil være i risiko for at opleve en forværring af sit mentale helbred. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelo-vens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændinge-styrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren senest har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne omstændigheder, at klageren alligevel ikke skal overføres til Tyskland, således at hans ansøgning skal tages under behandling i Danmark, jf. navnlig Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Klagerens advokat har i den forbindelse gjort gældende, at klagerens asylsag bør behandles i Danmark under henvisning til, at klageren må anses for særligt sårbar, idet han har én eller flere psykiske lidelser, der kræver behandling, og at han har særdeles vanskeligt ved at klare sig selv. Klageren lider formentlig af [psykisk sygdom], og det kan ikke udelukkes, at hans tilstand vil blive forværret, hvis han sendes til Tyskland. Klagerens advokat har i øvrigt henvist til det anførte om klagerens psykiske tilstand i DRC Dansk Flygtningehjælps indlæg i sagen. Flygtningenævnet har efter de modtagne lægelige oplysninger lagt til grund, at klageren gennem de seneste år har haft [symptomer på psykisk sygdom], og at der formentlig er tale om [psykisk sygdom], men at der ikke er stillet en diagnose på nuværende tidspunkt. Det fremgår af lægelige oplysninger fra [vinteren 2023/2024], at klageren på det tidspunkt fremstod [med symptomer på psykisk sygdom]. Det er endvidere lagt til grund, at klageren har modtaget psykiatrisk behandling i Danmark, herunder med medicin. Klageren har hertil oplyst over for Udlændingestyrelsen, at han er tidligere misbruger, og at han i Tyskland har været indlagt og har modtaget anden behandling, herunder medicinsk behandling, for navnlig sine psykiske lidelser. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at afviste asylansøgere i Tyskland, herunder sårbare personer, har adgang til indkvartering og efter tysk lovgivning er berettiget til at mod-tage nødvendig sundhedsbehandling, om end oplysningerne herom er begrænsede, jf. nærmere AIDA’s Country Report: Germany, 2022 update (april 2023), side 64 og 142ff. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og efter princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne på området for Dublin-overførsler, at der ikke er grundlag for at antage, at en overførsel af klageren til Tyskland vil indebære en reel og påvist risiko for en betydelig og uoprettelig forværring af klagerens sundhedstilstand. Det bemærkes, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klageren underretter de tyske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Løbenummer: Dub-Tysk/2024/10/leuds
