Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde fået udstedt et polsk visum, der udløb mindre end seks måneder før klageren indgav ansøgning om asyl i Danmark. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til at klageren havde fået meddelt processuelt ophold i forbindelse med hans ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager, og til de generelle forhold for asylansøgere i Polen. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har fået udstedt et polsk D-visum, der udløb [i sommeren] 2023, og dermed mindre end seks måneder før, klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at han ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sit visum. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 4, og at Polen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Polen [i foråret] 2024 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, idet Styrelsen for International Rekruttering og Integration har meddelt klageren processuelt ophold i forbindelse med hans ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager. DRC Dansk Flygtningehjælp har endvidere gjort gældende, at den processuelle opholdstilladelse er at betragte som en opholdstilladelse, jf. forordningens artikel 2, litra l, hvorfor de polske myndigheders ansvar er overgået til Danmark, jf. forordningens artikel 19, stk. 1. Flygtningenævnet skal hertil bemærke, at forordningens artikel 19, stk. 1 ikke finder anvendelse i nærværende sag, da de danske myndigheder ikke har udstedet en opholdstilladelse til klageren, men alene har tildelt ham processuelt ophold i forbindelse med hans ansøgning om arbejdstilladelse, hvilket ikke kan sidestilles med en opholdstilladelse. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til ordlyden af forordningens artikel 2, litra l: ”opholdstilladelse: enhver tilladelse, der er udstedt af myndighederne i en medlemsstat, og som giver en tredjelandsstatsborger eller en statsløs ret til at opholde sig på medlemsstatens område, herunder de dokumenter, som beviser, at den pågældende har tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område inden for rammerne af en ordning for midlertidig beskyttelse eller indtil ophøret af de omstændigheder, der stiller sig i vejen for gennemførelsen af en udsendelsesforanstaltning, bortset fra visa og tilladelser til at opholde sig i landet, som er udstedt i den periode, der er nødvendig for at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til denne forordning, eller under behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse eller en ansøgning om opholdstilladelse” DRC Dansk Flygtningehjælp har derudover gjort gældende, at klagerens asylsag bør behandles i Danmark, som følge af de generelle forhold for asylansøgere i Polen, jf. forordningens artikel 17, stk. 1, jf. EU Charterets artikel 1. Flygtningenævnet vurderer, at asylansøgere og Dublin-returnees, forsat må antages at have adgang til en asylprocedure, og at de generelle modtageforhold for asylansøgere i Polen ikke kan sidestilles med generelle systemfejl. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Polen ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Pole/2024/8/diei
