Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Polen. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren har problemer i Polen, og ikke vil tilbage dertil, fordi han ikke har et sted at bo, hvorfor han har boet på gaden uden penge. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Ud-lændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Polen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Polen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Polen [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det bemærkes videre, at Polen [4-7] gange tidligere har accepteret at modtage klageren efter forordningens artikel 12, stk. 1, og én gang tidligere accepteret at modtage klageren efter forordningens artikel 12, stk. 2. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren har problemer i Polen og ikke vil tilbage dertil, da han ikke har et sted at bo og derfor har boet på gaden uden penge, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder, at klageren må henvises til at rette henvendelse til de polske myndigheder, da de må antages at have evnen og viljen til at yde klageren den nødvendige hjælp. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere, herunder Dublin-returnees, i Polen er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet bemærker desuden, at Polen har tiltrådt Flygtningekonventionen, EU’s charter om grundlæggende rettigheder samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at de polske myndigheder ikke lever op til deres internationale forpligtelser. Det forhold, at klageren er psykisk syg, kan heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet bemærker herved, at nævnet ved afgørelse af [efteråret] 2022 ikke fandt, at klageren som følge af psykisk sygdom var så særligt sårbar, at klagerens asylsag skulle behandles her i landet af denne grund. Flygtningenævnet finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger af en sådan karakter, at der er grundlag for en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet finder fortsat, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Polen, idet Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det af AIDA’s ”Country Report: Poland 2021 Update” af maj 2022, fremgår, at asylansøgere i Polen har adgang til sundhedsbehandling på lige fod med polske statsborgere med sundhedsforsikring, herunder også behandling for psykiske problemer, blandt andet i form af samtaler med en psykolog eller henvisning til en psykiater. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at en udsendelse af klageren til Polen forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud herfor underetter de polske myndigheder om klagerens helbredsforhold, såfremt han samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32, således at de polske myndigheder er orienteret om klagerens helbredsmæssige forhold. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Pole/2024/6/FLFR
