Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Litauen i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Litauen. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til klagerens frygt for at komme i fængsel og blive udsat for diskrimination. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlems-stat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Litauen, og at Litauen efter de foreliggende oplysninger er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 22, stk. 7, såkaldt accept by default, og at Litauen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Flygtningenævnet har lagt til grund, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2024 har fremsat en anmodning om accept by de-fault til Litauen, og at fristen for Litauen svar på anmodningen således udløb den [i vinteren 2023/2024]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der foreligger en såkaldt accept by de-fault. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, idet klageren frygter at blive fængslet i Litauen, da det litauiske politi er korrupt og vil forsøge at an-holde klageren ved en indrejse i Litauen. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren ikke har frem-vist dokumentation for, at han skulle være i risiko ved at blive fængslet ved en tilbagevenden til Litau-en. Klageren har udstået sin tidligere fængselstraf i Litauen, og han har efterfølgende kunnet opholde sig i Litauen uden at blive fængslet. Flygtningenævnet kan henvise klageren til at rette henvendelse til de relevante myndigheder, såfremt klageren skulle blive anholdt. For så vidt angår det forhold, at kla-geren frygter at blive udsat for diskrimination, da han er fra [land], og at Litauen har stoppet for udste-delse samt forlængelse af opholdstilladelser til personer fra [land] […], kan ikke føre til at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise klageren til at rette henvendelse til de relevante myndigheder i Litauen. Flygtningenævnet skal yderligere bemærke, at klagerens lidelse af angst og panik, ikke kan føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det må forventes, at klageren kan modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Litauen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at du ved en overførsel i Litauen vil have mulighed for at søge asyl på ny. Der ikke er holdepunkter for at antage, at Litauen ikke overholder sine internationale forpligtelser, herunder EU’s charter om grundlæggende rettigheder, flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Litauen har tiltrådt. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylan-søgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtninge-nævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlæn-dingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinfor-ordningen.” Dub-Lita/2024/1/DIEI
