Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Italien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Italien samt til klagerens hel-bredsmæssige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være om-fattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel ef-ter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den fore-liggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Italien og herefter er udrejst af Italien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Italien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international be-skyttelse. Det bemærkes herved, at Italien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrørende de generelle modtageforhold og adgangen til asylsagsproceduren for asylansøgere i Ita-lien, herunder klagerens frygt for manglende indkvartering, bemærker nævnet, at de aktuelle mod-tageforhold for asylansøgere i Italien ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at anta-ge, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en overførsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behand-ling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der kan herved blandt andet henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder AIDA, Coun-try Report: Italy Update May 2022. Det fremgår blandt andet af rapporten, at om end asylprocedu-ren kan være længerevarende og modtagefaciliteterne begrænsede, så foretager de italienske myn-digheder en reel asylsagsbehandling. Nævnet har yderligere lagt vægt på indholdet af de italienske myndigheders circular letter af 8. februar 2021, hvoraf det blandt andet fremgår, at dekret nr. 130/2020 af 21. oktober 2020 ved sin ikrafttrædelse erstatter det såkaldte SIPROIMI-system, som blev indført ved dekret nr. 132/218 af 1. december 2018, med det ny implementerede SAI-system. Det fremgår endvidere af de italienske myndigheders circular letter af 8. februar 2021, at: ”In parti-cular, the new system introduces some significant changes in the Italian reception system. Above all, it provides the chance for asylum seekers to be hosted in the SAI system, including family groups so as to guarantee the protection of such a fundamental right as the family unity. Following our Circu-lar Letter of 8 January 2019, this is to inform you that in the framework of the new system these dedicated centres will host even Dublin family groups with minors, returned from other Member States, in accordance with the Tarakhel judgement.” Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 15. april 2021 i sagen M.T. mod Nederlandene (appli-cation no. 46595/19) har vurderet modtageforholdene i Italien og afvist en klage herover. Flygtnin-genævnet finder således, at der herved er ydet en tilstrækkelig garanti for, at de italienske myndig-heder vil indkvartere klageren under passende forhold. Der er således ikke grundlag for at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en overfør-sel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller Den Europæiske Uni-ons charter om grundlæggende rettigheders artikel 4, jf. herved tillige Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Italien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Italien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at de italienske myndigheder i december 2022 suspenderede indgående overførsler til Itali-en, på grund af pres på grænserne og modtagefaciliteterne, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Det er nævnets vurdering, at den italienske suspension af overførslerne ude-lukkende er af midlertidig karakter. Det kan hertil bemærkes, at de italienske myndigheder arbejder på at omstrukturere modtagefaciliteterne. Det forhold, at klageren har det dårligt psykisk, hvor han [nærmere beskrivelse af klagerens psykiske forhold] samt det forhold, at klageren er diagnosticeret med [diagnose], kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Nævnet vurderer i den forbindelse, at klageren ved en tilbagevenden til Italien, vil have adgang til den fornødne sund-hedshjælp. Der henvises til AIDA, Country Report: Italy Update May 2022 side 143, hvoraf det fremgår, at asylansøgere har ret til fuld adgang til sundhedsvæsnet i Italien på lige fod med italien-ske statsborgere. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at Udlændingestyrelsen under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2022/2023] ikke har spurgt uddybende ind til klagerens helbredsforhold, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behand-les i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Ital/2024/21/DIEI.