dub-ital202420

Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var indrejst i Italien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation i. Sagen blev be-handlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Italien samt til ansøgerens unge alder. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelo-vens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændinge-styrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i sommeren] 2023 indrejste i Italien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Italien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forord-ningens artikel 13, stk. 1, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Italien [i vinteren 2023/2024] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Flygtningenævnet traf i en række sager den [i efteråret] 2023 afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelser om overførsel til Italien i medfør af Dublinforordningen. Nævnet bemærkede i alle sagerne, at de aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Italien ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger fortsat er behæftede med visse mangler. Flygtningenævnet tiltrådte imidlertid Udlændingestyrelsens vurdering af, at de ge-nerelle forhold for asylansøgere i Italien ikke har en sådan karakter, at de kan sidestilles med system-mæssige mangler i asylproceduren og modtageforholdene, og at Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, ikke er til hinder for en overførsel til Italien. Flygtningenævnet fandt således i afgørelserne, at forhol-dene i Italien ikke giver grundlag for en generel antagelse om, at overførsel af asylansøgere, herunder også sårbare asylansøgere, til Italien som udgangspunkt vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EMRK artikel 3 og EU-charterets artikel 4. Nævnet bemær-kede videre, at det må forventes, at de italienske myndigheders suspension af overførsler har en mid-lertidig karakter. Den omstændighed, at de italienske myndigheder den 5. oktober 2023 har forlænget undtagelsestilstanden på migrationsområdet med yderligere seks måneder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på princippet i EU-retten generelt om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at udgangspunktet er, at en medlemsstat overholder sine internationale, herunder EU-retlige forpligtelser. Der er således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for, at fastslå, at den midlertidige undtagelsestilstand og forlængelsen heraf i sig selv er udtryk for systemmæssige mangler i asylproceduren og modtageforholdene. Flygtningenævnet finder, at en beslutning om, at klageren skal overføres til Italien, ikke kan anses at indebære en sagsbehandlingstid, som er i strid med Dublinfor-ordningens krav om hurtig og effektiv behandling af asylansøgninger. Det forhold, at klageren ved en overførsel til Italien bliver adskilt fra [klagerens] herboende [familiemedlem] kan ikke føre til, at kla-gerens asylsag skal behandles i Danmark, da klagerens familiemedlem i Danmark ikke er omfattet af familiebegrebet i Dublinforordningens artikel 2, litra g. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke fin-der, at der er oplyst om forhold, der understøtter, at der er et særligt afhængighedsforhold mellem kla-geren og dennes herboende familiemedlem, jf. Dublinforordningens artikel 16. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om klagerens unge alder, og at han ved en tilbagevenden til Italien vil være helt alene, kan heller ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren efter Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren 2023/2024] er [18-21 år] og dermed myndig, og at styrelsens afgørelse af alderssagen ikke er påklaget. På denne bag-grund kan klagerens oplysninger om, at han rettelig er [mindreårig] ikke tillægges vægt. Yderligere be-mærkes det, at klageren ifølge det oplyste er sund og rask. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordnin-gens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Ital/2024/20/Cara