Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk belaruser og ortodoks kristen fra [by A], Belarus. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, jf. dog hans forklaring til [myndighederne i europæisk land A]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Belarus frygter, at blive fængslet uden grund. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han tidligere er blevet anholdt uden grund i Belarus, og i den forbindelse udsat for vold. Han er senest blevet anholdt i Belarus i [sommeren] 2021. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre forklaret, at han og hans forældre flere gange har modtaget indkaldelser til blandt andet afhøring hos politiet i Belarus. Afslutningsvis har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han tidligere er dømt i Belarus, og at myndighederne efter ansøgerens løsladelse har fortalt ham, at han ville blive anholdt igen, hvis han ikke udrejste af Belarus. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Belarus vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren har forklaret divergerende vedrørende helt centrale dele af sit asylmotiv. Ved samtale med [myndighederne i europæisk land A] [i efteråret] 2020 i forbindelse med behandlingen af ansøgerens asylansøgning i [europæisk land A], forklarede ansøgeren, at han blev anholdt, fordi han deltog i en demonstration. Han uddybede dette således, at han havde haft en plakat, og at han havde råbt slagord. Demonstrationen var rettet mod den siddende præsident, og til støtte for oppositionens præsidentkandidat, Svetlana Tichanovskaja. Han forklarede uddybende, at han blev indsat i en celle med fire andre personer. Ved oplysnings- og motivsamtale med de danske myndigheder [i sommeren] 2023 forklarede ansøgeren, at han aldrig havde deltaget i demonstrationer eller haft politiske aktiviteter. Derimod angav han, at han var blevet anholdt, fordi man fejlagtigt anså ham for at være demonstrationsdeltager. Ved uddybende samtale med de danske myndigheder [i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren intet om, at han var blevet anholdt i forbindelse med en demonstration. Ved nærmere forespørgsel svarede han, med henvisning til sin angiveligt dårlige hukommelse, at han ikke havde været til demonstrationer, men måske havde været i samme område som demonstranter. Ansøgeren har således i det væsentlige begrundet sin ansøgning om asyl i Danmark med andre forhold, særligt at han tidligere har været udsat for ubegrundet chikane fra myndighederne i Belarus, herunder at han har været fængslet uden grund, og at han er blevet truet med at ville blive fængslet på ny. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende vedrørende omstændighederne ved hans seneste frihedsberøvelse, der angives at have fundet sted, da han i [sommeren] 2021 rejste tilbage til Belarus fra [europæisk land A]. Ved oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2023 forklarede ansøgeren således, at han blev anholdt straks efter sin tilbagekomst fra [europæisk land A], og at han få uger efter ved en retssag i [by A] blev idømt ét år og tre måneders fængsel for at have deltaget i demonstrationer i 2020. Ved uddybende samtale [i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren derimod, at han først kom i retten ved afslutningen af sit fængselsophold, og at han i den forbindelse blot kom for retten og det blev besluttet, at han kunne løslades. Ansøgerens advokat har derimod i sit indlæg til Flygtningenævnet [i foråret] 2024 anført, at ansøgeren blev dømt og derefter indsat til afsoning. Flygtningenævnet finder herefter, at der er så væsentlige uoverensstemmelser på centrale punkter i ansøgerens forklaringer, at disse må betragtes som utroværdige og konstrueret med henblik på at tilvejebringe et asylmotiv. Det bemærkes, at de nævnte uoverensstemmelser er så væsentlige, at Flygtningenævnet ikke kan tillægge det betydning når ansøgeren har begrundet disse med henvisning til sin angiveligt dårlige hukommelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2024/2/LAFAL
