Nævnet meddelte i juni 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet han ikke vil kunne indgå i den afghanske kultur, og idet han er hazara og shia muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har levet det meste af sit liv i Danmark, og at han ikke vil kunne få et arbejde, da Taliban er ved magten. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke kan læse afghansk, og at han ikke vil kunne fortsætte med sine fritidsaktiviteter. Ansøgeren føler sig mere tilknyttet til Danmark end til Afghanistan. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han som hazara og shia muslim står i et automatisk modsætningsforhold til Taliban. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren vurderes tilstrækkelig moden til at få ansøgningen om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, behandlet. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for vestliggjorte, hazaraer af etnicitet og shia-muslimer samt den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, i baggrundsmaterialet blandt andet er beskrevet i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at ansøgeren, der nu er [16-18 år], indrejste i Danmark i [vinteren 2015/2016], da han var [8-11 år], og at han derfor har haft en betydelig del af sin skolegang og sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk uden brug af tolk. Ansøgeren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier i bred forstand. Herefter, efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste, må det lægges til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil og vestlige værdier, herunder i forhold til kvinders rettigheder og ligestilling generelt. Flygtningenævnet finder – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og shia muslim – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Det forhold, at ansøgeren har sine forældre og søskende i Afghanistan, og at han kan tale dari, kan ikke føre til en ændret vurdering. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2024/19/obc
