afgh202416

Nævnet meddelte i maj 2024 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim. Ansøgeren har oplyst, at hun er fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin tidligere ægtefælle, som er medlem af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er født i [by A], Afghanistan, men at hun og hendes forældre flyttede til [andet mellemøstligt land], da ansøgeren var [0-3] år gammel. Begge ansøgerens forældre var afghanske statsborgere. Ansøgeren og ansøgerens forældre fik opholdstilladelse i [andet mellemøstligt land] og fik bopæl i [by B], [andet mellemøstligt land]. Ansøgeren boede i [by B] frem til [slutningen af 2010’erne], hvor hun blev deporteret fra [andet mellemøstligt land] til Afghanistan af [landets] myndigheder. Efter deporteringen boede ansøgeren hos [familiemedlem A og dennes] familie i [by A], hvor hun passede [familiemedlem A] mod kost og logi. Efter to et halvt år døde [familiemedlem A]. To til tre måneder efter [familiemedlem A’s] dødsfald kom en mand til familiens bopæl og anmodede om ægteskab med ansøgeren. Ansøgerens [familiemedlem B og C] var bange for manden og sagde til ansøgeren, at hun enten skulle acceptere ægteskabstilbuddet eller forlade bopælen. Ansøgeren følte sig derfor tvunget til at acceptere mandens frieri, og de blev gift kort tid efter. Ansøgeren var mandens anden kone, og hun blev behandlet dårligt af sin ægtefælle og hans familie, som udsatte hende for overgreb. Efter næsten et års ægteskab fik ansøgeren besøg af [familiemedlem D]. Ansøgeren fortalte [familiemedlem D] om situationen, og [familiemedlem D] hjalp ansøgeren med at udrejse af Afghanistan. Efter sin udrejse af Afghanistan hørte ansøgeren, at hendes ægtefælle havde truet med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun vendte tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke er statsborger i [andet mellemøstligt land]. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring - herunder om sit individuelle asylmotiv i forhold til Afghanistan - til grund. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren er afghansk statsborger. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring om sin identitet og om blandt andet fremgangsmåden ved udstedelse af sine afghanske pas og fornyelse af sin opholdstilladelse i [andet mellemøstligt land], ligesom ansøgeren under sine forklaringer i Udlændingestyrelsen har forklaret om beliggenheden af de myndigheder, hvor pasudstedelse og fornyelse af opholdstilladelse fandt sted. Flertallet bemærker, at de divergenser, der har været i ansøgerens forklaringer i Udlændingestyrelsen, kan forklares med blandt andet tolkeproblemer. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets flertal har i den foreliggende sag ikke fundet grundlag for at fravige dette udgangspunkt. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnets flertal således, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Afgh/2024/16/leuds