Nævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by og region] i Tyrkiet. Ansøgeren har oplyst at have støttet det pro-kurdiske parti Folkenes Demokratiske Parti (HDP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at skulle aftjene militærtjeneste, hvilket han vil modsætte sig, da han ikke ønsker at bekrige andre kurdere. Han har hertil i øvrigt oplyst, at han vil blive udsat for en etnisk forskelsbehandling, hvilket er tilfældet for alle kurdere i Tyrkiet. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge af hans familieskab til hans farfars bror, som er eftersøgt af de tyrkiske myndigheder på grund af dennes tilknytning til PKK og HDP. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han på sine profiler på sociale medier har delt opslag, der tilkendegiver en støtte til eller sympati med PKK og HDP, hvorfor han vil være i de tyrkiske myndigheders søgelys som profileret tilhænger af PKK og HDP. Flygtningenævnet kan i det hele lægge ansøgerens forklaring om baggrunden for hans asylansøgning til grund, men finder, at der ikke kan meddeles ham opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Generelle forhold Flygtningenævnet bemærker først og fremmest, at de generelle forhold for kurdere i Tyrkiet ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund risikerer forfølgelse. Militærtjeneste Nævnet finder, at forholdene omkring aftjening af militærtjeneste i Tyrkiet, herunder for etniske kurdere, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det tilkommer det enkelte land at lovgive om værnepligt, herunder med hensyn til sanktioner ved udeblivelse fra militærtjeneste. Det fremgår af foreliggende baggrundsoplysninger, at strafferammen for udeblivelse fra militærtjeneste i Tyrkiet er op til 3 års fængsel, men at de tyrkiske myndigheder over en længere periode har straffet forseelser med bødestraf fra omkring 300 til 34.000 tyrkiske lira, hvilket ikke kan anses for nogen uproportional sanktion set i forhold til dansk retstradition. Med hensyn til ansøgerens risiko for at blive involveret i kamphandlinger mod kurdere fremgår det af de baggrundsoplysninger, hvortil der er henvist i Udlændingestyrelsens afgørelse, at kurdiske værnepligtige ikke udsendes til kampområder i de kurdisk dominerede provinser, og at kun professionelle soldater sendes til kampområder. Sur place Profilering som følge af familieforhold Ansøgeren har henvist til, at hans farfars bror, [navn], er eftersøgt i Tyrkiet for at være kurdisk PKK og HDP-tilhænger, hvorfor han frygter, at han på baggrund af dette familieforhold vil være i risiko for forfølgelse fra de tyrkiske myndigheders side. Ansøgeren har forklaret, at hans farfars bror kom til Danmark for omkring 30-35 år siden. Han er ikke bekendt med, hvorvidt hans farfars bror har fået asyl i Danmark eller har ophold som familiesammenført. Hans farfars bror har ændret sit navn, og har efterfølgende fået udstedt et dansk pas, hvilket har givet ham mulighed for at rejse til Tyrkiet i 2019. Han har videre forklaret, at hans farfars bror i forbindelse med denne rejse har fået oplyst af den lokale muktar, at hans farfars bror fortsat er eftersøgt af de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har forklaret, at han uden problemer kunne udrejse legalt af Tyrkiet med eget pas trods det forhold, at myndighederne angiveligt eftersøgte hans farfars bror. Hertil kommer, at hverken ansøgeren eller hans familie i Tyrkiet på noget tidspunkt er blevet opsøgt af de tyrkiske myndigheder som følge af familieforholdet til ansøgerens farfars bror. Endelig bemærker nævnet, at det må anses for usandsynligt, at de tyrkiske myndigheder nu mere end 30-35 år efter ansøgerens farfars brors udrejse fortsat måtte eftersøge denne. Profilering på sociale medier Ansøgeren har forklaret, at han på sine sociale profiler i flere tilfælde har tilkendegivet en sympati for PKK og HDP, som han efterfølgende har slettet. Han er bange for, at denne profilering har bragt ham i de tyrkiske myndigheders søgelys, og at han dermed vil være i risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse. Ansøgeren har ikke nærmere redegjort for omfanget og navnlig karakteren af disse opslag, som han i øvrigt efterfølgende har slettet. Det kan derfor ikke anses for sandsynliggjort, at disse tilkendegivelser og opslag på forskellige sociale medier har haft et sådant omfang eller en sådan karakter, at ansøgeren dermed kan antages at have bragt sig i de tyrkiske myndigheders søgelys, og at han dermed vil kunne anses at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Hjemvisning Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på yderligere sagsbehandling. Sammenfattende På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2023/2/sch
