Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by] i Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse af de syriske myndigheder, idet hun som følge af sit ægteskab med en herboende syrer, der har unddraget sig militærtjeneste, vil blive opfattet som modstander af det syriske styre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i [efteråret] 2021 i Irak indgik ægteskab med sin ægtefælle, der i [foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af militærunddragelse. Ansøgerens og ægtefællens familier var bekendte, og efter at have mistet kontakten i forbindelse med krigen begyndte ansøgeren og hendes ægtefælle i starten af 2021 at skrive sammen. I [sommeren] 2021 rejste ansøgeren sammen med sin far til [by] for at møde sin kommende ægtefælle. De indgik ægteskab i [efteråret] 2021, ligeledes i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse af de syriske myndigheder, fordi hun udrejste illegalt af Syrien i 2022. Ansøgeren var nødsaget til at rejse igennem områder, hvor islamistiske grupper havde kontrol, hvilket hun kun overlevede, fordi hun var i selskab med en agent. Ved en tilbagevenden til Syrien vil ansøgeren skulle rejse igennem denne type områder igen, men denne gang uden en agent til at hjælpe sig, hvilket vil medføre en risiko for, at islamistiske grupper vil kidnappe hende, udsætte hende for umenneskelig behandling eller slå hende ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hendes [familiemedlem] har været fængslet i fire måneder og dernæst tvunget til militærtjeneste, og at han efterfølgende, formentlig i [sommeren] 2023, er deserteret fra tjenesten, hvorfor ansøgeren også af den grund vil være i de syriske myndigheders søgelys. Hun har endvidere under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at store dele af hendes familie er udrejst af Syrien, fordi de er blevet chikaneret som følge af, at [familiemedlemmet] er deserteret. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Rif Damaskus og Damaskus samt til, at hun gennem hele sit liv har oplevet diskrimination som følge af hendes kurdiske baggrund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren søgte familiesammenføring med sin herboende ægtefælle i [efteråret] 2021. Ansøgeren blev meddelt afslag på ansøgningen i [foråret] 2022 og indrejste herefter i Danmark i [efteråret] 2022. Det fremgår af advokatens indlæg af [dato] 2024 til Flygtningenævnet, at ansøgeren har oplyst, at hendes [familiemedlem] deserterede fra militærtjeneste i sommeren 2023, og at familien ikke har haft kontakt til ham siden. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hendes familie i Syrien umiddelbart herefter blev udsat for trusler om bortførelse og afpresning, ligesom der blev foretaget ransagninger på bopælen, og at dele af familien, herunder ansøgerens forældre, derfor er udrejst af landet. Ansøgeren var i [efteråret] 2023 i telefonisk kontakt med Udlændingestyrelsen vedrørende asylsagen, uden at hun i den forbindelse fremkom med oplysninger om [familiemedlemmets] desertion og de repressalier, som familien var udsat for. Sidstnævnte fremgår heller ikke af advokatens indlæg til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om disse forhold har været ganske overordnet og ikke har fremstået troværdig. Forklaringen har på væsentlige punkter været divergerende, herunder vedrørende kontakten til [familiemedlemmet], den tidsmæssige sammenhæng mellem repressalierne og familiens udrejse, hvilke familiemedlemmer, der er udrejst af Syrien mv. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om disse forhold. Herefter og af de grunde, Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke – heller ikke ved inddragelse af kumulative forhold og det forsigtighedsprincip, der skal anvendes i sager vedrørende Syrien – har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at de generelle forhold i Rif Damaskus ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, idet det bemærkes, at afgørelsen også omfatter ansøgerens barn. Syri/2024/1/tps
