Nævnet omgjorde i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med syri/2023/80. Indrejst i 2014.Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [landsby A], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har deltaget i en demonstration i Danmark i 2020 mod den danske praksis vedrørende inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til syriske statsborgere, samt deltaget i flere af organisationen [organisation]’s aktiviteter. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i foråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at situationen i dag er langt farligere i forhold til at komme i myndighedernes søgelys end under krigen, idet myndighederne interesserer sig for, hvad folk har lavet, også i eksil. Myndighederne indsamler efterretninger og overvåger syrere såvel i Syrien som i udlandet. Klageren har yderligere oplyst, at hun er eksponeret som kritiker af det syriske regime. Klageren har herom oplyst, at hun og hendes søn er stået frem i eget navn og har udtalt sig kritisk over for det syriske styre på sociale medier og medierne i øvrigt, herunder et arabisksproget, der er kendt for at være i opposition til det syriske styre, og at de syriske myndigheder har kendskab til dette. Klageren frygter derfor at blive udsat for overgreb, idet myndighederne vil betragte dem som forrædere. Klageren har til støtte herfor endvidere oplyst, at hun og hendes familie kommer fra [landsby A], som i årevis var under Den Frie Syriske Hærs kontrol, og at de har flere familiemedlemmer, som støttede Den Frie Syriske Hær, der er blevet evakueret til [by A] i 2017. Klageren og hendes ægtefælle har derudover sønner, som har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har endelig oplyst, at hendes ægtefælle er udeblevet fra sit arbejde efter en meddelt ferie som offentligt ansat, og at deres søn i 2011 var anholdt i Syrien grundet deltagelse i demonstrationer og blev alene løsladt mod betaling af bestikkelse. Flygtningenævnet bemærker, at klageren [i foråret] 2022 har medvirket i et interview i [udenlandsk medie]. Klageren identificeres ved fulde navn og som tidligere bosat i [landsby A]. I artiklen kritiserer klageren styret i Syrien for at føre en politik, der må betragtes som en hævn over for [landsby A’s] indbyggere og for at ville sikre, at de forstår, at der ikke er noget at vende tilbage til. Hun udtaler endvidere, at hendes ældste søn blev torteret i forbindelse med de tidligere protester i [landsby A], og at nogle af hendes slægtninge blev fordrevet fra [landsby A] af det syriske militær i 2017. Afslutningsvis i artiklen udtaler hun blandt andet: ”[regimekritisk udtalelse]”. Ved klagerens medvirken i denne artikel og efter karakteren af hendes udtalelser finder Flygtningenævnet, at hun herefter må anses for at være således profileret som modstander og kritiker af regeringen i Syrien, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere konkret og individuelt begrundet forfølgelse. Der er herved også taget hensyn til det forsigtighedsprincip, der efter Flygtningenævnets praksis er gældende ved behandlingen af sager om syriske statsborgere. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelser af [vinteren] 2020 og [efteråret] 2022, således at der meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2023/81
