Nævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunnimuslim fra Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Hizbollah, Amalbevægelsen samt det libanesiske politi, idet han frygter at blive falsk anklaget for at samarbejde med Israel. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i starten i perioden [vinteren 2016/2017 til foråret 2017] flere gange er blevet antruffet af modstandsbevægelsen, hvor de forsøgte at rekruttere ham. Første gang blev ansøgeren antruffet på den gade han boede på. Det var en mand ved navn [A], som er leder af et forsamlingshus, der ligger på gaden. Manden fortalte, at ansøgeren var en ordentlig mand, og derfor ønskede modstandsbevægelsen, at ansøgeren tilsluttede sig dem. Dette nægtede ansøgeren. Anden gang blev ansøgeren antruffet af to personer, der truede med at chikanere sunnimuslimer i området, men ansøgeren nægtede stadig at tilslutte sig dem. Efterfølgende forsatte opsøgningerne. Ansøgeren blev antruffet af flere personer 3-4 gange om måneden. Ansøgeren blev også antruffet på en café, som han plejede at besøge. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i [foråret 2017] blev overfaldet af tre personer med langt skæg fra Hizbollah med et basebaseballbat, i en tunnel i Libanon. De slog ansøgeren og brækkede ansøgerens ben. Efter overfaldet ringede ansøgeren til sine venner, der kørte ansøgeren hen til et hospitalet, hvor han fik opereret platin ind i sit ben. Efter hændelsen flygtede og udrejste ansøgeren. Ansøgeren har endvidere oplyst, at ansøgerens bil er blevet udsat for hærværk. Ansøgeren har videre som støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens mor i [efteråret 2019] blev antruffet af personer fra Hizbollah på en gade. De fortalte hende, at ansøgeren ville betale prisen for at nægte at være med i modstandsbevægelsen. Ansøgerens mor døde efterfølgende af et slagtilfælde. Ansøgerens far holdte før sin død, ansøgeren ansvarlig for sin mors død, idet hun grundet episoden var meget bekymret for ansøgeren. Ansøgerens far fortalte ansøgeren, at han ikke længere ønskede kontakt, samt at ansøgeren ikke måtte bo hos ham, hvis han vendte tilbage til Libanon. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens [familiemedlem A] i 2023 i [by] mødte personer fra Hizbollah. De henvendte sig til hende, og spurgte efter ansøgeren, hvortil ansøgerens [familiemedlem A] oplyste, at ansøgeren i 2017 var udrejst Libanon. Personerne fortalte ansøgerens [familiemedlem A], at hvis ansøgeren vender tilbage til Libanon, vil de sørge for, at ansøgeren ikke længere kunne gå på sine ben og gøre ham handikappet, fordi ansøgeren er den eneste fra flygtningelejren, der ikke har tilsluttet sig modstandsbevægelsen. Ansøgeren har endeligt til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens [familiemedlem B] er blevet falsk anklaget for at samarbejde med Israel af det libanesiske politi, og ansøgeren frygter, at det samme skal ske for ham. Flygtningenævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger om, at han er registreret ved UNRWA og at familien har modtaget støtte i form af skolegang, sundhedsbehandling og økonomisk støtte. Ansøgeren har endvidere fremlagt originalt rejsedokument udstedt af de libanesiske myndigheder på baggrund af, at han er statsløs palæstinenser, et UNRWA registreringskort til fødevarer og familieregistrering. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren 2023]. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har en konflikt med Hizbollah eller undergrenen heraf, Saraya al-Muqawama al-Lubnaniya, idet ansøgerens forklaring herom ikke forekommer overbevisende, idet ansøgeren har forklaret forskelligt om hvor mange gange han var udsat for vold og trusler af Hizbollah medlemmer og ikke til sin samtale [i foråret 2023] nævner centrale detaljer om sin konflikt, som hærværk og telefontrusler. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet kan ikke føre til en anden vurdering heraf. Flygtningenævnet kan endvidere tilslutte sig, at der af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Immigration and Refugee Board of Canada af 8. september 2022, og Landinfo, Libanon: De libanesiske motstandsbrigadene – Saraya al-Muqawama al-Lubnaniya, ikke er indikation på, at Hizbollah rekrutterer medlemmer ved tvang, og primært rekrutterer shiamuslimer. Flygtningenævnet kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren til trods for sin frygt for Hizbollah, [i efteråret 2017] frafaldt sin ansøgning om asyl, for at forsøge at komme hjem til sin syge mor. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgers frygt for at han ved en tilbagevenden til Libanon vil blive falsk anklaget og meldt til det libanesiske politi, fordi hans fars [familiemedlem C] blev anklaget for at samarbejde med israelerne og fængslet i [en årrække], ikke kan lægges til grund. Der er herved henset til, at forklaringen om ansøgers frygt for af samme grund at blive fængslet, alene beror på ansøgers egen formodning og ikke understøttes af andre oplysninger i sagen. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Ansøgeren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt det vil være muligt for ansøgeren at indrejse i Libanon, må anses for et udsendelsesspørgsmål. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2023/15/sesc
