Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen af trosretning fra [hjemby], Nigeria. Ansøgeren har oplyst, at han er medlem af Indigenous People of Biafra (IPOB), og at han har været aktiv og ledende medlem siden [vinteren 2014/2015]. Ansøgeren var også medlem før [vinteren 2014/2015], men på det tidspunkt havde han ikke en særlig aktiv rolle. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de nigerianske myndigheder, idet han er aktiv medlem af IPOB, og fordi han har haft en central rolle i arrangeringen af demonstrationer for IPOB. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter [vinteren 2014/2015] har været med til at arrangere demonstrationer og deltaget i omkring 10 – 15 demonstrationer. Dette indtil sin udrejse af Nigeria. Til demonstrationerne gik ansøgeren forrest. Ansøgerens familiemedlemmer herunder hans [familiemedlem A], [familiemedlem B] og [familiemedlem C] var også medlem af IPOB. I [efteråret] 2014 blev ansøgerens families hus brændt ned af myndighederne. I den forbindelse døde ansøgerens familiemedlemmer. Familiemedlemmernes lig blev taget væk af myndighederne. Herefter skjulte ansøgeren sig i Nigeria indtil [foråret] 2015, hvor han udrejste legalt med visum til [et europæisk land]. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de nigerianske myndigheder, der kan føre til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaringer såvel ved [samtale A] [i foråret] 2022 som ved [samtale B] [i sommeren] 2023 og endelig i Flygtningenævnet d.d., har været upræcise og udbyggende. Ansøgerens forklaringer om asylmotivet har endvidere, selv med hensyntagen til visse sprogvanskeligheder, været indbyrdes modstridende på helt centrale punkter. Ansøgeren har forklaret, at han blev medlem af IPOB i 2013, og at han allerede i 2014 fik en ledende rolle i organisationen vedrørende demonstrationer. Han har, trods detaljeret udspørgen herom, været ude af stand til at forklare, hvorfor han blev udset til en ledende rolle, bortset fra generelle bemærkninger om, at han angiveligt skulle være god til at bringe folk sammen. Ansøgeren har forklaret, at han var med til at arrangere, og deltog i, en såkaldt [nærmere bestemt demonstration] […] Denne demonstration blev søgt opløst af myndighederne, der i den forbindelse efter ansøgerens forklaring anvendte såvel [et nærmere bestemt redskab A] som [et nærmere bestemt redskab B] med det resultat, at mange deltagere blev dræbt eller såret. Denne demonstration, der fandt sted i slutningen af 2014, og ansøgerens deltagelse heri, var den direkte anledning til, at han blev eftersøgt af de nigerianske myndigheder, som opsøgte ansøgerens hjem, og dræbte hele hans familie. Både over for Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet har ansøgeren haft meget vanskeligt ved at forklare præcis, hvornår hans familie blev dræbt, men det var denne hændelse, der førte til, at han besluttede at forlade Nigeria, hvilket skete i [foråret] 2015. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han efter drabet på hans familie blev hjulpet af venner fra IPOB-organisationen til at få et pas og et visum til [et europæisk land], og at han derefter udrejste legalt, dog således at der måtte betales bestikkelse til ansatte i lufthavnen. Foreholdt, at passet er udstedt allerede i [vinteren 2014/2015] og i øvrigt indeholder visa og stempler fra adskillige lande i 2014 har ansøgeren forklaret, at passet ikke måtte virke nyt, og derfor forsynede dem, der hjalp ham, passet med stempler og visa, der dog ikke dækker over reel rejseaktivitet, idet ansøgeren før [i foråret] 2015 aldrig havde været ude af Nigeria. Foreholdt, at der i passet er et visum til [et europæisk land] udstedt [i efteråret] 2014, altså længe før passet kom i hans besiddelse, har ansøgeren forklaret, at han før fik et visum, hvor der kun var [12 - 15] dages gyldighed tilbage, og at han derfor måtte have et nyt. Gjort opmærksom på, at førstnævnte visum udløb allerede primo [efteråret] 2014, har ansøgeren ikke kunnet redegøre for baggrunden herfor. Denne forklaring skal sammenholdes med, at ansøgeren ved [samtale A] [i foråret] 2022, side 8, forklarede, at han fik visum i [efteråret] 2014, men på daværende tidspunkt, altså før hans familie blev dræbt, ikke havde råd til at rejse. Dette skal atter sammenholdes med, at ansøgeren ved [samtale B] [i sommeren] 2023, side 15, forklarede, at han havde søgt visum allerede i [efteråret] 2014, men ikke kunne rejse af økonomiske grunde. Her forklarede ansøgeren i øvrigt, at han på daværende tidspunkt var blevet truet, og derfor søgte visum. Ved møde i Flygtningenævnet d.d. forklarede han imidlertid, at han og hans familie ikke havde haft kontakt med myndighederne i forbindelse med hans aktiviteter for IPOB før den omtalte [nærmere bestemt demonstration] og drabet på familien. Vedrørende ansøgers families tilknytning til IPOB har ansøgeren i Flygtningenævnet forklaret, at hans [familiemedlem A] var veteran fra [en nærmere bestemt krig] i [midt 1900’erne]. Ansøgeren har dog tidligere udtalt, jf. [samtale B] [i sommeren] 2023, side 15, at [familiemedlem A] ikke var [stillingsbetegnelse]. Vedrørende den videooptagelse, som ansøgeren har fremlagt, og som angiveligt viser, at repræsentanter for de nigerianske myndigheder fremsætter trusler mod ansøgeren, bemærker Flygtningenævnet, at det forekommer påfaldende og usandsynligt, at myndighederne skulle fremstille en sådan optagelse flere år efter, at ansøgeren har forladt Nigeria. Han har endvidere ved [samtale B] [i sommeren] 2023, side 14, forklaret, at videoen var postet på IPOB’s offentlige [sociale medie] gruppe, og at han fik den via sin ven, [D], kort inden [D] døde i 2022. Ved møde i Flygtningenævnet har han forklaret, at videoen er fra 2017, og at den blev omtalt på et møde i IPOB, og at han derefter blev gjort opmærksom på den. Flygtningenævnet finder herefter, og efter at have set videoen, at den ikke understøtter ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder endvidere, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han har opholdt sig i [et europæisk land] fra foråret 2015 til foråret 2022 uden at søge asyl på trods af, at han efter sin forklaring var eftersøgt af de nigerianske myndigheder. I forhold til ansøgerens aktiviteter i [et europæisk land] og Danmark for IPOB finder Flygtningenævnet, at det har et så begrænset omfang og en så beskeden udbredelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med denne aktivitet er blevet profileret i forhold til de nigerianske myndigheder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2024/1/sme
