Nævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by A], Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2014, og at hun [i vinteren 2014/2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren henviste under sin oprindelige asylsag til, at hun var udrejst illegalt af Eritrea, samt at hun var blevet opsøgt og chikaneret af de eritreiske myndigheder som følge af sin ægtefælles desertering fra nationaltjeneste. Hun oplyste i den forbindelse, at hun i [efteråret] 2009 blev opsøgt af en militærenhed, der spurgte efter hendes ægtefælle og fortalte hende, at hun ville skulle betale en ”bøde” på 50.000 nakfa, hvis hun ikke oplyste, hvor ægtefællen var. Da hun efterfølgende blev opsøgt, blev hun taget med og fængslet i ca. tre uger, da hun afviste at betale. Hun blev løsladt på grund af sine børn og blev efterfølgende ikke anholdt eller tilbageholdt af myndighederne eller andre. Efter løsladelsen oplevede klageren begrænsninger i sin bevægelsesfrihed og i adgangen til hjælp fra det offentlige. Klageren har [i foråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og henviste i den forbindelse til, at hendes ægtefælle [i sommeren] 2019 har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren og klagerens ægtefælles [antal] mindreårige børn blev samme dato også meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Af ægtefællens spontansag fremgår af en resolutionsnote bl.a., at Udlændingestyrelsen har lagt hans identitet til grund, ligesom det er lagt til grund, at han aftjente værnepligt i [perioden fra midt 1990’erne til slut 2000’erne], hvor han deserterede. Af sagen fremgår videre, at klagerens ægtefælle udrejste illegalt til Etiopien i [slut 2000’erne], og at han i 2018 indrejste i Danmark efter at være blevet familiesammenført med klageren. Under Flygtningenævnets behandling af klagerens sag er akterne fra klagerens ældste datters spontansag også indgået. Det fremgår heraf bl.a., at datteren forlod Eritrea sammen med [familiemedlem] og [antal] søskende i 2009 efter klageren og klagerens ægtefælle havde forladt Eritrea. I [foråret] 2016 kom klagerens ældste datter og de øvrige søskende til Danmark som familiesammenført med klageren, og [i sommeren] 2019 blev den ældste datter meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Af et resolutionsnotat fremgår at opholdstilladelsen blev meddelt med henvisning til, at hun var i den militærpligtige alder og frygtede at blive indkaldt til nationaltjeneste. Klageren har under statusændringssagen som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive betragtet som modstander af styret, og at hun risikerer at blive udsat for overgreb, herunder fængsling som følge af sin ægtefælles desertering fra nationaltjeneste, og som følge af, at klageren ikke hjalp myndighederne med at finde ægtefællen. Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen og har til støtte herfor anført, at Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2014/2015] er mangelfuld, da den ikke indeholder en begrundelse for statusvalget eller klagevejledning. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Det lægges således til grund, at klagerens ægtefælle i [slut 2000’erne] deserterede, og at klageren som følge heraf blev opsøgt først af ægtefællens militære enhed, der spurgte efter ægtefællen, og derefter efter nogle få dage af politiet, der tog klageren med og tilbageholdt hende i ca. tre uger på politistationen, da hun ikke ville betale en ”bøde” på 50.000 nakfa. Det lægges videre til grund, at klageren efter løsladelsen blev chikaneret og fik begrænset sine rettigheder, men at hun ikke blev opsøgt af myndighederne. Efter Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps rapport ”Eritrea National Service, exit and entry” fra januar 2020 (bilag nr. 333) er det usikkert, hvad konsekvenserne af en desertering er for en tilbageværende ægtefælle, herunder om ægtefællen risikerer fængsel, hvis ægtefællen ikke betaler en pålagt ”bøde”. Der kan i den forbindelse henvises til side 27 ff. i rapporten. Human Rights Watch har i rapporten ”Eritrea Crackdown on Draft Evaders’ Families” fra februar 2023 (bilag nr. 389) beskrevet, at de eritreiske myndigheder som led i en intensiveret tvangsrekrutteringskampagne har straffet tusindvis af familiemedlemmer til formodede militærundvigere, og at myndighederne i den forbindelse bl.a. har konfiskeret ejendom og tvunget familier på gaden. Tilsvarende fremgår af en artikel fra BBC News fra oktober 2022 ”Eritreans hunted down as military call-ups intensifies over Ethiopia’s Tigray War” (bilag nr. 387). Flygtningenævnet finder på den baggrund, at usikkerheden for familiemedlemmer til desertører på nuværende tidspunkt må anses for mere usikker end i januar 2020. Når dette sammenholdes med, at klageren i [slut 2000’erne] blev tilbageholdt i tre uger, at hun udrejste illegalt i 2014, og at hendes børn, hvoraf et nu er i den militærpligtige alder, også efterfølgende er udrejst illegalt, har klageren sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herved også lagt vægt på baggrundsoplysningerne om forholdene for afviste asylansøgere, som returneres til Eritrea. Der kan i den forbindelse henvises til bl.a. side 46 ff. i UK Home Office’s rapport ”Country Policy and Information note. Eritrea: National service and illegal exit” fra september 2021. Heraf fremgår bl.a., at der alene er begrænsede oplysninger om behandlingen af afviste asylansøgere, men at flere kilder peger på, at afviste asylansøgere risikerer at blive tilbageholdt og fængslet og udsat for hårdhændet behandling. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2024/1/sael
