Ovrige sagsbehandlings og forvaltningsretlige spoergsmaal
Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk nubi og muslim af trosretning fra [by], Egypten. Ansøgeren har været politisk aktiv, idet han herom har oplyst, at han har været tilknyttet [forening], hvor han har diskuteret […]. Ansøgeren har videre oplyst, at han har deltaget i fem eller seks demonstrationer i forbindelse med revolutionen i Egypten i 2011, og at han har udtalt sig myndighedskritisk på [socialt medie] i [en årrække]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han som følge af forholdene for etniske nubier i Egypten risikerer at blive udsat for diskrimination ved en tilbagevenden til landet. Ansøgeren har til støtte herfor anført bl.a., at nubier ikke har nogle rettigheder i Egypten, og at de ofte oplever diskrimination. Ansøgeren og hans familie har oplevet problemer med adgang til uddannelses- og sundhedssystemet samt arbejdsmarkedet i Egypten grundet deres etnicitet. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive fængslet af de egyptiske myndigheder, fordi han er eftersøgt som følge af sine myndighedskritiske udtalelser på [socialt medie]. Ansøgeren har til støtte herfor anført bl.a., at han har deltaget i møder i [forening] i [by], hvor han har udtalt sig kritisk om forholdene for etniske nubier i Egypten, og hvor han har fremsat ønske om erstatning, fordi hans families jord blev beslaglagt af de egyptiske myndigheder i [årstal]. Ansøgeren er på den baggrund blevet afhørt af de egyptiske myndigheder på et tidspunkt [i 2000’erne]. Ansøgeren stoppede herefter med at tale om nubier rettigheder. Under revolutionen i 2011 deltog ansøgeren i fem eller seks demonstrationer, og efterfølgende har han udtalt sig kritisk om de egyptiske myndigheder på [socialt medie]. Kritikken var baseret på de manglende rettigheder for etniske nubier i Egypten. Kort tid forud for sin udrejse af Egypten fik ansøgeren at vide, at hans navn fremgår af en myndighedsliste over eftersøgte personer, og ansøgeren valgte derfor at udrejse af landet. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin kærestes familie, som han har en langvarig og uafsluttet konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor anført bl.a., at han har en kæreste i Egypten, og at han har en konflikt med kærestens familie, der har sin baggrund i, at ansøgeren og kæresten for mange år siden ønskede at gifte sig, hvilket kærestens familie modsatte sig. Familien anmeldte ansøgeren til politiet for bortførsel for at forhindre forholdet, men sagen mod ansøgeren blev frafaldet, da politiet fandt ud af, at anmeldelsen var sket på falsk grundlag. Ansøgerens kærestes [familiemedlem] overfaldt for [fem-ti] år siden ansøgeren og stak ham med en kniv, hvilket ansøgeren valgte ikke at anmelde til politiet. Familien har herefter yderligere to gange forsøgt at overfalde ansøgeren på gaden, senest [et antal måneder] forud for udrejsen, men begge overfald blev forhindret af ansøgerens venner. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er etnisk nubier. Uanset at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger tillige må lægges til grund, at denne etniske minoritet er udsat for visse former for diskrimination i Egypten, finder Flygtningenævnet af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, at de generelle forhold for etniske nubier i Egypten ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til asyl. Det tiltrædes, at heller ikke ansøgerens individuelle forhold kan føre til asyl på dette grundlag. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han er eftersøgt af de egyptiske myndigheder, ikke kan lægges til grund. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der har oplyst ham om, at hans navn skulle fremgå af sikkerhedstjenestens liste over eftersøgte personer, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og mindre troværdigt om sine regimekritiske opslag på en [brugerprofil på socialt medie], som nu er lukket og ikke længere kan tilgås, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han senest er blevet opsøgt af de egyptiske myndigheder, og at ansøgeren ikke har oplevet problemer i forbindelse med, at han fik udstedt nationalitetspas, ID-kort og kørekort i 2019 eller 2020. Det tilføjes, at ansøgeren først ansøgte om asyl, efter at han i [efteråret] 2022 blev administrativt udvist af Udlændingestyrelsen med indrejseforbud i 2 år. Flygtningenævnet finder herefter som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med de egyptiske myndigheder og derfor vil være i risiko for at blive udsat for asylrelevant forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Egypten. Flygtningenævnet har i overensstemmelse med ansøgerens forklaring – selv om forklaringen på visse punkter fremstår som mindre sandsynlig – lagt til grund, at ansøgeren har en uafsluttet konflikt med sin kærestes familie. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at den pågældende konflikt har en sådan karakter og intensitet, at den kan medføre asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at konflikten går langt tilbage i tid, at de to seneste sammenstød med ansøgerens kærestes [familiemedlem], [navn], alene har resulteret i verbale konfrontationer, og at ansøgeren efter de foreliggende baggrundsoplysninger vil kunne søge myndighedsbeskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2024/1/leud
