Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens forklaring om, at der i Tyskland var uroligheder mellem muslimske grupperinger og politiet, at han oplevede at muslimer havde meget magt i Tyskland, hvilket medførte at han ikke følte sig tryg, og at han havde hørt, at der var mange spioner for det iranske regime, som opererer i Tyskland og rapporterer tilbage til de iranske myndigheder. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Tyskland og herefter er udrejst af Tyskland, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. De forhold, at klageren under sit ophold i Tyskland på TV så, hvordan der var uroligheder mellem muslimske grupperinger og politiet, og at han oplevede, at muslimer havde meget magt i Tyskland, hvilket medførte, at han ikke følte sig tryg, og at han har hørt, at der i Tyskland er spioner for det iranske regime, som rapporterer tilbage til de iranske myndigheder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at såfremt klageren ved en tilbagevenden til Tyskland skulle føle sig utryg, må klageren henvises til at kontakte de relevante tyske myndigheder. Det af klageren anførte om, at han har hørt, at der er mange spioner for det iranske regime, som opererer i Tyskland og rapporterer tilbage til de iranske myndigheder, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2024/2/EEB
