Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var i besiddelse af et gyldigt visum til Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til indkvarteringsforholdene og at klageren ikke kan få den fornødne beskyttelse i Spanien.Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har fået udstedt et visum, der udløb den [i foråret] 2023 og dermed mindre end seks måneder før, at klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at han ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sit visum. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Spanien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 4, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Spanien den [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at det af baggrundsoplysninger fremgår, at myndighederne i Spanien er under stort pres for at indkvartere alle, der søger om asyl, og at der er alvorlige praktiske forhindringer i at blive registreret som asylansøger, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet er bekendt med, at det spanske asylsystem er behæftet med visse mangler, og at Europa-Kommissionen den 26. januar 2023 har indledt en traktatbrudsprocedure mod Spanien for manglende overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/33 af 26. juni 2013 (modtagedirektivet). Ligeledes er nævnet bekendt med, at der er udfordringer i modtagesystemet i Spanien, hvilket medfører, at asylansøgere ikke altid registreres i asylsystemet og indkvarteres umiddelbart efter at have fremsat ønske om at søge om asyl. Flygtningenævnet bemærker dog i denne forbindelse, at den anmodende medlemsstat som udgangspunkt alene er udelukket fra at overføre en asylansøger til den ansvarlige medlemsstat, når der i forbindelse med eller efter overførslen er en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i EU-chartrets artikel 4 eller EMRK artikel 3, jf. blandt andet principperne i EU-Domstolens dom af 19. marts 2019 i sagen Jawo (C-163/17). I forlængelse af dette bemærkes det, at den spanske regering i januar 2019 udsendte en instruks om, at asylansøgere i Dublin-proceduren ikke skulle udelukkes fra modtagesystemet, med det formål, at Dublin-overførte skulle garanteres adgang til modtagesystemet i Spanien, samt at det af AIDA, Country Report: Spain, udgivet i april 2023, på side 97 fremgår, at den spanske regering i oktober 2022 allokerede 215 millioner euro til at bygge 17 modtagefaciliteter for asylansøgere med henblik på at løse indkvarteringsproblemet. På baggrund af dette må det formodes, at de spanske myndigheder gør en indsats for at sikre overholdelse af deres internationale forpligtelser. Endvidere følger det af AIDA’s rapport på side 96, at der i praksis ikke længere er forskel mellem udfordringerne, som Dublin-overførte og andre asylansøgere oplever i forhold til adgangen til indkvartering, og at de spanske myndigheder prioriterer registreringen af Dublin-overførte. I øvrigt bemærkes det, at Spanien har tiltrådt Flygtningekonventionen, EMRK og EU-charteret, hvorefter der som udgangspunkt gælder en formodning for, henset til Dublinforordningens princip om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, at modtageforholdende og asylproceduren i medlemsstaterne er i overensstemmelse med kravene i de pågældende konventioner. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, uanset de foreliggende oplysninger om mangler i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere i Spanien, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. For så vidt angår det anførte om, at klageren frygter for sit liv ved en tilbagevenden til Spanien, idet banden, der overfaldt klageren i [hjemland], er bekendt med hans opholdssted i Spanien, kan dette ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren, såfremt han ved en tilbagevenden til Spanien forsat frygter denne bande, må henvises til at rette henvendelse til det spanske politi, idet det spanske politi må antages at have evnen og viljen til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Det anførte om, at klageren lider af [psykisk lidelse], kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at klageren, såfremt han fortsat skulle lide af psykiske belastninger ved en tilbagevenden til Spanien, må henvises til at kontakte de relevante spanske sundhedsmyndigheder. Det fremgår af AIDA, Country Report: Spain, udgivet i april 2023, s. 118-119, at spansk lov garanterer fuld tilgang til sundhedssystemet for alle asylansøgere, på lige fod med spanske borgere. Det fremgår desuden, at asylansøgere er garanteret gratis adgang til specialbehandling samt muligheden for psykologisk behandling. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de spanske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder de relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. De spanske myndigheder er herefter forpligtet til at sikre, at klageren modtager de nødvendige helbredsmæssige behandlinger. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Dub-Span/2024/1/YSN
