Nævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de vanskelige og mangelfulde boligforhold, samt risikoen for hjemløshed.Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Spanien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Spanien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Spanien [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark under henvisning til de generelle forhold for asylansøgere i Spanien. Flygtningenævnet er opmærksom på, at asylsystemet i Spanien er behæftet med visse mangler, og at Europa-Kommissionen den 26. januar 2023 har indledt en traktatbrudsprocedure (i overensstemmelse med Traktaten om EU’s Funktionsmåde artikel 258) mod Spanien for manglende overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/33 af 26. juni 2013 (modtagedirektivet). Nævnet bemærker, at sagen ikke er afgjort endnu. Nævnet bemærker endvidere, at det ikke vil være foreneligt med Dublinforordningens formål og system, hvis enhver tilsidesættelse af EU’s direktiver på asylområdet ville være tilstrækkelig til at forhindre enhver overførsel af en asylansøger til den ansvarlige medlemsstat, jf. herved EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i de forenede sager N.S. m.fl. (C-411/10 og C-493/10), præmis 84-85. Den anmodende medlemsstat er som udgangspunkt alene udelukket fra at overføre en asylansøger til den ansvarlige medlemsstat, når der i forbindelse med eller efter overførslen er en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i EU-chartrets artikel 4 eller EMRK artikel 3, jf. blandt andet principperne i EU-Domstolens dom af 19. marts 2019 i sagen Jawo (C-163/17). Dette kan enten være begrundet i systemmæssige mangler ved asylproceduren og modtageforholdene for asylansøgere i den ansvarlige medlemsstat, som anført i Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led, eller andre konkrete omstændigheder, som medfører en krænkelse af EU’s charteret om grundlæggende rettigheders (EU-chartret) artikel 4 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Nævnet skal således foretage en vurdering af, om disse omstændigheder findes i nærværende sag. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder blandt andet AIDA’s ”Country Report: Spain, 2022 Update”, udgivet i april 2023, side 65 ff., at der i 2019 og 2020 har været rapporter om, at Dublin-overførte ikke har kunnet få adgang til indkvartering på grund af manglende kapacitet i modtagecentrene. Dette har i visse tilfælde resulteret i hjemløshed. Som følge heraf har de spanske domstole truffet afgørelser i en række sager om, at den spanske regering ved at nægte indkvartering af Dublin-overførte ikke har overholdt sine retlige forpligtelser. Dette medførte, at regeringen i januar 2019 udsendte en instruks om, at asylansøgere i Dublin-proceduren ikke skulle udelukkes fra modtagesystemet. Formålet med instruksen var, at den skulle garantere Dublin-overførte adgang til modtagesystemet i Spanien. Det følger af AIDA’s rapport, at der i praksis ikke længere er forskel mellem de udfordringer, som Dublin-overførte og andre asylansøgere oplever i forhold til adgangen til indkvartering, og at de spanske myndigheder prioriterer registreringen af Dublin-overførte. Hertil skal bemærkes, at der er udfordringer i modtagesystemet i Spanien på grund af kapacitetsproblemer, og at dette til tider medfører, at asylansøgere ikke altid bliver registreret i asylsystemet og indkvarteret umiddelbart efter at have ytret et ønske om at søge om asyl. Af AIDA’s rapport på side 96 fremgår, at der i visse tilfælde har været venteperioder på op til én måned på indkvartering. Der er imidlertid ikke detaljerede oplysninger om, hvor mange asylansøgere, der er berørt af dette. Det skal endvidere bemærkes, at Spanien har tiltrådt Flygtningekonventionen, EMRK og EU-charteret, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at modtageforholdene og asylproceduren i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af AIDA’s rapport på side 97, at regeringen i oktober 2022 har allokeret 215 millioner Euros til at bygge 17 modtagefaciliteter for asylansøgere med henblik på at løse indkvarteringsproblemet, og at det således må formodes, at de spanske myndigheder gør en indsats for at sikre overholdelse af deres internationale forpligtelser. For så vidt angår forholdene på modtagecentrene finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at disse er behæftet med væsentlige mangler. Af de foreliggende baggrundsoplysninger kan der blandt andet henvises til AIDA’s rapport, side 102 ff. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, uanset de foreliggende oplysninger om mangler i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere i Spanien, at der ikke er væsentlige grunde til at antage, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af sådan en karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder heller ikke, at der er konkrete omstændigheder, som begrunder, at der i forbindelse med eller efter overførsel af klageren er en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i EU-chartrets artikel 4 eller EMRK artikel 3. DRC Dansk Flygtningehjælp har derudover gjort gældende, at klagerens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark under henvisning til, at han i Spanien er blevet udsat for overgreb af privatpersoner, og at han forsøgte at anmelde episoderne til politiet, men at han ikke blev taget seriøst eller modtog den rette hjælp og støtte. Hvad det angår, skal nævnet henvise klageren til at kontakte de relevante klagemyndigheder i Spanien, såfremt han er utilfreds med det spanske politiets håndtering af hans anmeldelse. Hertil bemærkes, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2023 har oplyst, at han i forbindelse med en enkeltstående episode, hvor han oplevede problemer med fem privatpersoner, ringede til det spanske politi, hvorefter politiet mødte op og registrerede de fem personer. Det forhold, at de spanske myndigheder ikke vil anerkende klageren som statsløs, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. I den forbindelse har Flygtningenævnet lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at de spanske myndigheder ikke har foretaget en reel og fyldestgørende asylsagsbehandling, eller at de spanske myndigheder i øvrigt ikke overholder deres internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdring af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Span/2023/10/sme
