Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cuba. Indrejst i 1999.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk cubaner og ateist fra [by], Cuba. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet eller slået ihjel, hvis hun vender tilbage til Cuba. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er uenig med det cubanske system og politikken i Cuba. Hun har udtrykt sin modstand herom i opslag på [socialt medie]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes familie er i konflikt med politiet i Cuba, fordi hendes [familiemedlem A] udrejste af Cuba i 1980. Myndighederne har efterfølgende anset hele familien for at være forrædere. Ansøgerens familie har endvidere deltaget i demonstrationer i Cuba, hvor de blev slået af myndighederne. Ansøgerens [familiemedlemmer A, B og C] har været fængslet i Cuba. En af hendes [familiemedlemmer D] har været fængsel i [3-6] år i Cuba, fordi han slog en [tjenestemand]. Ansøgeren har inden sin udrejse i 1999 påbegyndt afsoning af en dom, der var konverteret til husarrest og meldepligt. Ansøgeren mangler at afsone en del af husarresten. Ansøgeren har uddybende forklaret, at hun var dømt for at være sammen med en turist, hendes nu afdøde danske ægtefælle. Dommen blev senest registeret i 2007, hvorfor hun først derefter fik problemer med at indrejse i Cuba. Ansøgeren har videre forklaret, at hun tidligere via [sit familiemedlem D] har betalt kaution til fængslet i Cuba for at få hendes familiemedlemmer frigivet. Ansøgeren har yderligere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun frygter komiteen i Cuba, fordi hun inden sin udrejse i 1999 havde problemer med dem, fordi hun udtrykte sin protest mod systemet. Ansøgeren har derudover oplyst, at hun også frygter myndighederne samt politiet i Cuba, fordi hun er modstander af kommunisme og inden sin udrejse i 1999, havde hun et skænderi med en betjent. Dette medførte, at hun efterfølgende ikke kunne få et arbejde. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har en konflikt med sin eksmands familie, og at familien har [beskrivelse af overfald]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at det ikke er muligt for hende at leve i Cuba, da der ikke er nok mad eller huse i landet. Ansøgeren har endelig oplyst, at da hun i 2007 søgte om visum ved Den Cubanske Ambassade i Danmark, fik hun afslag. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med myndighederne eller andre i Cuba. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i 1998 inden sin udrejse af Cuba i 1999 blev idømt en fængselsstraf på grund af forholdet til sin danske mand, der var turist i Cuba, og som hun senere blev gift med i Danmark. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at afsoningen af straffen skete ved husarrest med arbejde og meldepligt, og at hun herefter udrejste legalt af Cuba til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at der resterer en reststraf. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt af Cuba i 1999, at ansøgeren efter sin udrejse af Cuba i 1999 har været indrejst og udrejst to gange af Cuba i henholdsvis 2001 og 2003 uden at opleve problemer med myndighederne i Cuba, og at ansøgeren har fået udstedt et pas på Den Cubanske Ambassade i Danmark. Flygtningenævnet har endvidere lagt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at myndighederne i Cuba ikke i 2001 eller 2003 skulle have registreret, at ansøgeren manglede at afsone en reststraf i forbindelse med dommen fra 1998, men at registreringen angiveligt først skulle være sket efterfølgende og senest i 2007. I den forbindelse har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til nævnsmødet har fremlagt en ren straffeattest fra Cuba udstedt [i foråret] 1999. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke har fremlagt yderligere dokumentation for sit asylmotiv, herunder heller ikke en straffeattest, der viser, at der skulle restere en reststraf eller på anden måde har sandsynliggjort, at der skulle restere en reststraf. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at de familiemedlemmer, der angiveligt har været i konflikt med myndighederne i Cuba, ikke længere opholder sig i Cuba, og at ansøgerens [familiemedlemmer E og D] i Cuba ikke har oplevet konflikter på baggrund af familiemedlemmers konflikter i Cuba. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren først har søgt asyl efter [20-25] års ophold i Danmark, selvom ansøgeren angiveligt skulle have haft konflikter med myndighederne i Cuba siden 1980. Det forhold, at ansøgeren har haft aktiviteter på [socialt medie] og herunder har lagt opslag op på [socialt medie], kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens aktiviteter på [socialt medie] ikke har en sådan karakter, at dette kan antages at medføre, at hun er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne i Cuba. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren – heller ikke efter en samlet kumulativ vurdering af hendes asylmotiver - har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Cuba vil være i risiko for at blive forfulgt jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i nogen individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Cuba ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Den omstændighed, at repatriering efter et udlandsophold på mere end 24 måneder forudsætter en særskilt ansøgning hos de cubanske myndigheder, findes ikke at være asylrelevant, men alene et udsendelsesspørgsmål. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at socioøkonomiske forhold, herunder i forhold til økonomi og helbred ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” cuba/2024/1/ajni
