Nævnet omgjorde i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i sommeren 2016. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [landsbyen A]], [distrikt B],[provinsen C], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban havde myrdet hans far og efterfølgende bortførte ham og forsøgte at gøre ham til selvmordsbomber. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund og på den baggrund vurderede, at klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for konkret og individuel risiko for forfølgelse. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i forbindelse med forlængelsessamtalen [i vinteren] 2021 har oplyst, at hans far er i live, at hverken han eller hans far har været tilbageholdt af Taliban, at denne forklaring er opdigtet, at han rettelig forlod Afghanistan, idet han havde ringe muligheder for uddannelse eller arbejde, og at han derfor har afgivet usande oplysninger om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har [i efteråret] 2023 besluttet at genoptage sagen. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for forfølgelse og overgreb fra Taliban, da de vil betragte klageren som udefrakommende og ”westernized”, som følge af, at han indrejste i Danmark som [15-18-årig]. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, hvorfor der ikke på denne baggrund er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse. Der er herved henset til de samme omstændigheder som anført i Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2022. Med hensyn til klagerens Sur Place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …”Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om klageren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at klageren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. I den forbindelse bemærkes, at klageren indrejste i Danmark i 2016 som uledsaget mindreårig, da han var [15-18 år]. Han har været under uddannelse i størstedelen af den tid, som han har opholdt sig i Danmark og har i denne periode haft fritidsjobs. Han har levet et ungdomsliv i Danmark på danske præmisser. Han taler næsten fejlfrit dansk. Nævnsmødet er afviklet på dansk uden brug af tolk. Klageren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier i bred forstand. Han har ingen familie i Danmark, men har en kæreste, som han er blevet forlovet med, og som han har været sammen med i [2-4] år. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Han taler sproget pashtun, men med dansk accent. Da klageren i Afghanistan ikke har familie eller andet netværk, der vil kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke vil kunne genoptage sit liv i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2023/74
